Lyt til artiklen
Jonna Dwinger var ikke typen, der brød sig om begrebet surpriseparty. Så da hun i september 2009 fyldte 85, forespurgte vi, en håndfuld gamle kolleger, om det ville passe hende, at vi kom forbi med morgenbrød på fødselsdagen.
Da vi arriverede, sad Jonna fin og friseret i sin sofa på førstesalen i sit byggeforeningshus på Østerbro, og der var sherry i glassene og god engelsk te på kanden. Hun vidste, hvad der hørte sig til. Det er ni år siden, hun forlod Politiken, hendes arbejdsplads gennem godt og vel et halvt århundred. Hun trak afskeden så længe som muligt, pensionisttilværelsen var ikke hendes idé om et godt liv - »jeg har aldrig set arbejdet som en straf«, sagde hun.
