0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bjørn Ekmann

Prodekan ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, Jens Erik Mogensen, skriver mindeord om fhv. universitetslektor, cand.mag., Bjørn Ekmann, 77 år:

Dødsfald
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da Bjørn Ekmann før tid lod sig pensionere fra sin stilling som lektor i tysk litteratur i 2001, skete det med det erklærede formål at sikre generationsskiftet, således at en yngre kollega kunne ansættes i hans sted. Denne handling var karakteristisk for hans altruistiske sindelag, som også gav sig udslag i hjælp til bosniske asylansøgere og flygtninge fra østbloklandene. For sin indsats modtog han efter systemskiftet en fornem pris fra den polske stat.

Bjørn Ekmann blev ansat ved Institut for Germansk Filologi ved Københavns Universitet i 1965. Inden da havde han været videnskabelig assistent ved universitetet i Tübingen og var i nogle år også adjunkt ved Københavns Dag- og Aftenseminarium. Han blev cand.mag. i tysk og fransk i 1961 og havde i studieårene været på studieophold Salzburg, Berlin, Strasbourg, Tübingen og Grenoble.

Det internationale udsyn og samarbejde kom til at gennemsyre hele hans professionelle virke. Som tyskfagets udlandskoordinator etablerede og vedligeholdt han med stor energi en lang række samarbejdsaftaler med universiteter i det tysksprogede område og arrangerede ofte studierejser for de studerende, bl.a. til højskolen Sonnenberg i Harzen.

Han var aktiv i den internationale arbejdskreds om latterkultur og redigerede i mange år tidsskriftet ’Text & Kontext’ i samarbejde med kolleger. Selv offentliggjorde han løbende videnskabelige værker om områder inden for tysk litteratur fra 19. til 20. århundrede samt litteraturteori. Tidligt udgav han en banebrydende monografi om Bertolt Brecht samt lærebøger i tekstfortolkning og oversættelseshåndværket. I årene omkring den tyske genforening tog han initiativ til at udbygge disciplinen Tysklandskundskab, der var en fornyelse i faget og tiltrak mange studerende. Han varetog desuden Københavns Universitets tyskundervisning af ingeniørstuderende på DTU og var i perioden 1994-96 gæsteprofessor ved universitetet i Bydgoszcz (Polen).

navne@pol.dk

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden

Morten Langkilde

På sydfynsk ø spiller købmanden Chopin, mens du handler

Oldtidsgrave, vild natur, stolte søfartstraditioner og dansk mad:  Læserne viser vej til oplevelser i Det Sydfynske Øhav

Morten Langkilde

De sydfynske øer er bakketoppe i et sunket Atlantis

Morten Langkilde

Majtræet 'blomstrer' kun på to øer én gang om året