Ole Henriksen var folketingsmedlem for SF i årene 1977-79 og 1981-90, hvor især arbejdsmarkedspolitik var hans interesseområde. Ole Henriksen var uddannet klejnsmed og blev tidligt fagligt aktiv som tillidsmand. I 1970 blev han næstformand og sekretær i Metalarbejderforbundets afdeling 13, hvor han især beskæftigede sig med overenskomster. Hans interesse i det faglige arbejde førte til, at han var formand for SF’s faglige landsudvalg 1971-79. Et udvalg, som takket være Ole Henriksens indsats kom til at spille en væsentlig rolle i SF. I 1972 blev han medlem af SF’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg og i 1974 valgt som SF’s første næstformand. En post, han havde indtil 1982. Oprettelsen af næstformandsposten i SF skete, samtidig med at Gert Petersen blev valgt til formand. Og Gert Petersen kunne ikke have fået en bedre næstformand, idet Ole Henriksen både havde talent for det organisatoriske og af natur var meget loyal. I 1976 fungerede han i flere situationer som formand.