Lyt til artiklen
Så sent som dagen før han døde, talte jeg med Henning Damgaard-Sørensen, der var ved at rejse sig efter tabet af sin hustru, Lis, der gennem 64 år var hans muse og allierede. Hans muse, fordi hun i 1949 havde afgjort hans vej mod billedkunsten ved at forære ham et kilo zinkhvidt og vedblivende opildnede ham til at blive billedkunstner.
Hans allierede, fordi hun altid støttede op om de ret omfattende kampe, som han ustandselig indviklede sig i gennem hele karrieren som kunstner, kunstpolitiker og provokatør, hvis netop det at sige sin usminkede mening er en provokation.
