Ud over i hans krimiromaner – om den traurige, melankolske, overvægtige, småalkoholiserede og lettere nonchalante Kurt Wallander – møder jeg Mankells mange gode ord og plot rent bogstaveligt flere gange om året.
Hver gang jeg tager til mit elskede Bornholm, skal jeg igennem smukke Ystad, den søvnige skånske lidt fisefornemme og småborgerlige færgeby, Mankell gjorde til en både mondæn og modest verdensstad. Et forstørrende sindbillede på hele verdens senmoderne slette dårskab og hæslige fordomme. Men også artikuleret sensationelt og spændende på et håb om bedre tider. Et princip om aldrig at give op, selv om du er kringsatt av fiender.




























