Birger Abrahamson blev jurist i 1948 oven på et par år som officer i livgarden under krigen. Samme år blev han – efter et kort ophold i Boligministeriet – ansat i Udenrigsministeriets administrationsafdeling. Fire år senere kom han til Washington, D.C., som attaché, og efter en tur tilbage i ministeriet i København rejste Birger Abrahamson igen til Nordamerika – nu i rollen som ambassadesekretær i Ottawa, Canada, fra 1959 og til 1962. Birger Abrahamsons første ambassadørpost kom i 1964 med udstationering i Kenya, hvorfra han også dækkede Tanzania og Uganda, i en del af Afrika, som i disse år blev særdeles væsentlig for den danske ulandsbistand. Birger Abrahamson vendte siden tilbage til Canada, som generalkonsul i Montreal, før han i 1978 blev kontorchef i retsafdelingen i Udenrigsministeriet, hvorfra han hjalp nødstedte danskere i udlandet. Trafikkontoret og handelskontoret ledede han også i andre perioder, ligesom ambassadøren fire gange var Danmarks delegerede ved FN’s Generalforsamling. De sidste fire år før pensioneringen i 1989 tilbragte Birger Abrahamson som Danmarks ambassadør i Australien – med sideakkrediteringer til New Zealand, Papua New Guinea, Fiji, Vanuatu og Tonga. Ambassadøren var gennem livet kendt som en mand med sans for private eventyrrejser, og det førte ham bl.a. til Kilimanjaro og Himalaya, på vandretur i Argentina, Patagonien og Ildlandet og på en – på det tidspunkt – usædvanlig bilrejse gennem Østeuropa og Tyrkiet til Bagdad.