Vores alle sammens elskede Ib Hansen er død, og man fyldes med den største taknemlighed over alt det, han gav os gennem så mange år: den skønnest tænkelige kollega på og uden for scenen! Hvilken lykke at blive bogstavelig talt kastet i armene på en sådan scenekunstner allerede til min debut i 'Boheme' i 1962. Senere fulgte de allerbedste oplevelser på scenen med Ib, først og fremmest i 'Tosca' med hans utrolige Scarpia og senere et uforglemmeligt samarbejde i Götz Friedrichs iscenesættelser af 'Eugen Onegin', 'Trubaduren', 'Simon Boccanegra' og mange andre. Hvis nogen levede på en scene, var det Ib - hans nærvær, hans ægthed, hans alvor, hans samspil - en kunstner med en sådan intuition til inspiration for alle sine medsangere hører til de allerstørste sjældenheder. Det har været et privilegium at være en del af Ibs store kunst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























