Vores alle sammens elskede Ib Hansen er død, og man fyldes med den største taknemlighed over alt det, han gav os gennem så mange år: den skønnest tænkelige kollega på og uden for scenen! Hvilken lykke at blive bogstavelig talt kastet i armene på en sådan scenekunstner allerede til min debut i 'Boheme' i 1962. Senere fulgte de allerbedste oplevelser på scenen med Ib, først og fremmest i 'Tosca' med hans utrolige Scarpia og senere et uforglemmeligt samarbejde i Götz Friedrichs iscenesættelser af 'Eugen Onegin', 'Trubaduren', 'Simon Boccanegra' og mange andre. Hvis nogen levede på en scene, var det Ib - hans nærvær, hans ægthed, hans alvor, hans samspil - en kunstner med en sådan intuition til inspiration for alle sine medsangere hører til de allerstørste sjældenheder. Det har været et privilegium at være en del af Ibs store kunst.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen