Et fagligt enestående livsforløb delt over tre forskellige perioder er slut. Lene Skak-Iversen blev tandlæge i 1971. Hun fungerede i en årrække dels som børnetandlæge i København og Hillerød Kommuner og dels i privat praksis. Hun underviste også på Tandlægeskolen i København og sluttede tandlægeperioden i 1996 som overtandlæge i Sundhedsstyrelsen, landets højeste administrative stilling for tandlæger ansat uden for universitetet. Næste periode bød på nye udfordringer, idet hun blev udnævnt til kontorchef i Sundhedsstyrelsens forebyggelseskontor med øverste ansvar for forebyggelsesprogrammer inden for især de medicinske fagområder. Denne stilling blev nedlagt i 2000, hvor Sundhedsstyrelsen skar 20 procent på personalekontoen. Lene Skak-Iversen fik tilbudt en anden stilling, men valgte at sadle helt om. I den tredje periode helligede hun sig sprog, kunst, idehistorie og filosofi. Hun blev bachelor i kunsthistorie i 2008 og fungerede i en årrække som kursusgiver i kunst på højskoler og i Gymnasielærerforeningen. I de seneste år var hun ansat som omviser på Nivaagaard Malerisamlings faste udstillinger og ved særudstillinger. Lene Skak-Iversen var en fantastisk engageret administrator med stor viden, stort overblik, altid saglig, lyttende, venlig og bestemt. Ikke underligt, at der i Sundhedsstyrelsen var bud efter hende. Hun gik i sjælden grad efter sagen, og hun var god til at opnå resultater.
Den sidste periode betragtede hun selv som den, der inspirerede hende allermest. Hun var glad for sin indsats i Sundhedsstyrelsen, men også for beslutningen om at viske tavlen ren i 2000 og gå efter det, hun brændte allermest for, nemlig kunsten.
