Magien er nok så småt begyndte at svinde. Alderen kan man trods alt ikke helt løbe fra, når man først og fremmest er manden, der fører an i actionbetonede film. Der er blevet længere mellem rollerne og de store film. Men helt afskrive den nu 70-årige amerikanske skuespiller Harrison Ford skal man nok heller ikke. For sammen med filmkoryfæerne Steven Spielberg og George Lucas er han meget langt fremme med planerne for at tage en femte tur som den piskesvingende arkæologiprofessor Indiana Jones. Lykkes planerne – og det er der meget, der tyder på – er der lagt op til en meget flot og passende form for finale for en skuespiller, der i over 30 år har formået at trække millioner af mennesker verden over i biografen. Ikke til de store intellektuelle, dybdeborende psykologiske dramaer, men til solid eskapistisk underholdning i den form, som filmindustrien i Hollywood har perfektioneret.
Film som håndværk
Der er derfor heller ikke rigtig nogen mening i at tale om Harrison Ford som egentlig, traditionel karakterskuespiller. Han har gennem årene nærmest udviklet sig til at være et brand, en mærkevare – og vel at mærke en mærkevare, hvis største kvalifikation er, at man ligesom med andre mærkevarer ved, at man får det, man har forventet.
Gang på gang har han udfyldt rollen som den ufrivillige helt, der alligevel på ganske effektiv måde får løst problemerne.
Han kan elegant veksle mellem det selvironiske og charmerende og så en indædt alvor. Og hans skæve smil er nærmest blevet ikonisk. Filmanmelderne har anerkendt Harrison Fords tyngde og ’tilstedeværelse’ i genren for underholdende film, men så har han heller ikke fået meget mere kredit. Heller ikke priser fra de mest prestigefyldte filmfestivaler. Det nærmeste, han er kommet, var i 1986, da han blev nomineret til en Oscar for bedste hovedrolle i filmen ’Vidnet’. Det har dog aldrig gjort ham bitter eller tynget ham. Han ser ud til at hvile meget fint i det rollefag, der nu engang er blevet hans.
