Et majestætisk håndtryk kan sætte vældig skub i karrieren, og det var lige, hvad der skete for Rud Thygesen og Johnny Sørensen, da Frederik IX stak de to unge møbelarkitekter på næven som tak det elegante sæt møbler, de gav ham på hans 70-års fødselsdag i 1969. Nu runder Rud Thygesen 80, og makkerskabet med Johnny Sørensen er for længst ophørt, men det gør ikke historien om ’kongemøblerne’ ringere: I 1968 vandt de dengang nyudklækkede møbelarkitekter fra Kunsthåndværkerskolen intet mindre end førstepræmien i en konkurrence, som Københavns Snedkerlaug indbød til i forbindelse med kongens runde dag. Med afsæt i såvel den fine præmiering som den royale mærkat kom Thygesen og Sørensen derfor til at ride smukt på bølgen. Nye veje for dansk design Således blev der inden længe iværksat en større produktion af de kongelige møbler til blandt andet virksomheder, ambassader og regeringskontorer, og videre rullede det med studielegater, priser og udstillinger samt en nok så væsentlig rapport fra 1970, hvor Thygesen og Sørensen konkluderede, at dansk møbelindustri burde videreudvikle teknikken med formbøjet lamineret træ og fravælge nye materialer som plast og glasfiber. De passede ikke ind i det skandinaviske look og egnede sig heller ikke til de gængse produktionsmetoder.
Hermed indledtes et frugtbart samarbejde med møbelfabrikken Magnus Olesen, som i de kommende mange år producerede mængder af møbelarkitekternes laminerede stabelstole foruden talrige institutionsmøbler, heriblandt den såkaldte plejehjemserie, der selvfølgelig kom til at hedde sådan, fordi de funktionelle bøgetræsmøbler med behagelig polstring blev benyttet overalt i denne sektor, men også på hospitaler, hos læger, tandlæger og så videre. Populær blev også den meget slidstærke caféstol fra Café Sommersko og Café Victor og i afdelingen for mindre brugsting desuden et par superfunktionelle og minimalistiske salt- og peberkværne, som ikke blot er præmierede og repræsenteret på flere museer, de gjorde også livet lettere for i hvert fald en enarmet tysk krigsveteran, som i et brev til Rud Thygesen skrev: »Endelig et sæt, der kan betjenes med kun én hånd«. I 1980’erne ændredes designet til også at omfatte produkter i stål, og der blev tegnet endnu flere møbler og inventar til endnu flere ambassader, regeringskontorer, Folketinget, Dansk Arbejdsgiverforening, Københavns Lufthavn og mange andre. Efter 30 års samarbejde gik de to møbelmakkere i 1993 hver til sit. Enegang Herefter har Rud Thygesen blandt andet designet nye cafémøbler til Desigmuseum Danmarks populære grønne have, og han fortsætter desuden med at skabe nye produkter til SE (Snedkernes Efterårsudstilling), eksempelvis den lille træbænk Wing, inspireret af en flyvinge, og senest den runde spinkle gitterstol Brass med tydelig reference til den tidlige funktionalisme og Bauhaus. Sidste år indviede Rud Thygesen sit eget arkiv Rud Thygesen Arkivet for Moderne Møbelarkitektur og Design i barndomsbyen, Hobro, hvor hans far i øvrigt fungerede som arkitekt. En lang række priser og udmærkelser er tilfaldet Rud Thygesen gennem årene, herunder Møbelfabrikanternes Ærespris, Brune Mathsson Prisen samt adskillige europæiske, japanske og amerikanske priser. Han er Ridder af Dannebrog og tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
