For den brede offentlighed tegnes et museum først og fremmest af institutionens direktør, men når der er tale om et sted på størrelse med Statens Museum for Kunst, er der også andre, der har en markant indflydelse på linjen. Dette gælder ikke mindst overinspektør, seniorforsker og dr.phil. Kasper Monrad, der som kunsthistoriker altid har været optaget af dansk kunst i 1800-tallet, og det er en interesse, der passer perfekt med arbejdspladsen gennem stort set hele hans professionelle liv: Statens Museum for Kunst. Her begyndte Monrad i 1977 som studentermedhjælp, og efter magistergraden i 1981 blev han ansat som museumsinspektør (1985). Fire år senere fulgte doktordisputatsen 'Hverdagsbilleder. Dansk guldalder - kunstnerne og deres vilkår', og derefter blev Monrad først seniorforsker (1995) og i 2001 overinspektør ved Statens Museum. Drivkraften Drivkraften og ambitionen for Kasper Monrad har hele tiden været at kaste nyt lys over kunsten fra det århundrede, der bød på både dansk guldalder og senere kunstnere som Vilhelm Hammershøi, der de seneste år har nydt en stadig større opmærksomhed, både herhjemme og i udlandet. Kasper Monrad har således forelæst ved velestimerede institutioner som The National Gallery i London og The Metropolitian Museum i New York, ligesom han har været med, når Hammershøis værker er blevet udlånt til museer i udlandet. LÆS OGSÅHvor hører kunsten hjemme? Derved har Monrad været i stand til at knytte vigtige kontakter for museet i Sølvgade, idet sådanne udlån som oftest betyder, at lånermuseet senere gør gengæld ved at lade Statens Museum for Kunst få lov til at låne hovedværker til særudstillinger. Et godt eksempel er udstillingen 'Vilhelm Hammershøi og Europa', der kunne opleves på museet frem til maj i år, hvor man kunne se værker af kendte kunstnere som Whistler og Gauguin.
Selv regner Monrad da også Hammershøi-udstillingen blandt sine vigtigste, men på listen finder man også 'Mellem guder og helte' (1990), 'Caspar David Friedrich og Danmark' (1991), 'Henri Matisse: Fire store samlere' (1999) og 'Turner og tidens natursyn' (2004) samt udstillingen 'The Golden Age of Danish Painting', der var på turné i USA fra 1993 til 1994. Det gav dog også genklang, da Monrad i 2010 havde held til at få Bob Dylan til at udstille på Statens Museum for Kunst - også selv om ikke alle delte Monrads begejstrede syn på musikerens talenter som maler. Men også museets faste samling har Monrads bevågenhed, og da DR K i forbindelse med nyophængningen af disse værker producerede en miniserie om begivenheden ('Smagsdommeri og dansk malerkunsts fødsel', 'Det kvindede og det fremmede' samt 'På tærsklen til det moderne') var det helt naturligt, at han indtog rollen som formidler af sin store viden til seerne. Monrad derhjemme På det mere private plan mener Monrad, at der er en naturlig vekselvirkning mellem hans interesse for landskabskunst og den natur, man rent fysisk kan bevæge sig omkring i. Således står han på langrendsski i det norske højfjeld og tager en tur i robåd på Øresund, når det danske sommervejr tillader den slags aktiviteter. Men der skulle også være gode muligheder for at møde Monrad på vandretur i de polske bjerge eller på cykel i København og, navnlig, omegn, hvor et yndet udflugtsmål er Dyrehaven. Han ejer dog også en bil, som man for nylig fik bekræftet i TV3's satireprogram 'Kendis Undercover', hvor en noget mystificeret Monrad blev betjent af kendisfrisøren Dennis Knudsen i det lokale autoværksted - alt sammen optaget med skjult kamera. Men mest er Monrad altså museumsmand, og han har da også modtaget Carl Jacobsens Museumsmandslegat hele to gange.
