Det hører til sjældenhederne, at en klovn får filmanmelderne helt op i det røde felt og deler dem i to vildt uenige lejre. Men den italienske komiker og instruktør Roberto Benigni præsterede det i 1997 med sin film ’La Vita é Bella’ (’Livet er smukt’). I filmen spiller Benigni selv hovedrollen som en italiensk jødisk far, der bliver smidt i koncentrationslejr sammen med sin lille søn. Her prøver han at holde humøret oppe ved at gøre grin med de tyske vagter bag deres ryg og ved at bilde sin søn ind, at hele den grusomme affære er en leg, hvor det gælder om at vinde. Mange fandt filmen smagløs. Endnu flere elskede den. ’Livet er smukt’ blev nomineret til 8 Oscars og fik i 1998 så mange af dem, at Benigni til sidst måtte gå på scenen med den gebrokne replik: »Der må foreligge en fejl. Jeg har opbrugt alt mit engelsk!«. Anklagerne for ufølsomhed kunne Benigni trække på skuldrene ad. Hans egen far tilbragte tre år i Bergen-Belsen, og filmens historie byggede i vidt omfang på faderens egen. Til gengæld er ’Livet er smukt’ også blevet Benignis eneste internationale succes som filminstruktør. Blot fire år senere blev hans dyre ’Pinocchio’ en af de mest nådesløst nedrakkede, og heller ikke hans seneste ’La Tigre e la Neve’ (’The Tiger and the Snow’) fra 2005 om krig og kærlighed i Irak gik det synderlig godt for.
Så bortset fra Oscarfesten med ’Livet er smukt’ og hans roller i de tre Jim Jarmusch-film ’Down By Law’, ’Night On Earth’ og ’Coffee and Cigarettes’ er det hjemme i Italien, Benigni er forblevet et stort, populært og kontroversielt fænomen. Nogle gange kan en helt enkel fysisk handling tage gassen af selv den mest selvhøjtidelige ballon.
