Interessen for film har han stadig, men på den lystbetonede måde. Det begyndte nok så 'fredeligt' med en uddannelse som typograf, men allerede i 1940 blev han lærer på Esbjerg Højskole, og det blev indledningen på et langvarigt tilhørsforhold til arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet. Han blev chef for AOF, var i en periode i Paris som rådgiver i OECD, men blev i 1958 hentet hjem til en stilling som direktør for Statens Filmcentral. Tre år senere skulle han redde arbejderbevægelsens bryggeri Stjernen fra lukning, men det lykkedes ikke trods ihærdige forsøg. I stedet blev han fra 1965-73 en magtfuld direktør for Filmfonden, der var en forløber for Det Danske Filminstitut, og han var en drivkraft bag den nye filmlov. Han var der med med til at lægge det fundament, som har givet den danske filmbranche den fremtrædende position, som man har i dag. 1973 blev han direktør for EF-kommissionens Direktorat for Leve- og Arbejdsvilkår. I 1981 blev Hauerslev formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han har tillige haft plads i Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Abel
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce