Interessen for film har han stadig, men på den lystbetonede måde. Det begyndte nok så 'fredeligt' med en uddannelse som typograf, men allerede i 1940 blev han lærer på Esbjerg Højskole, og det blev indledningen på et langvarigt tilhørsforhold til arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet. Han blev chef for AOF, var i en periode i Paris som rådgiver i OECD, men blev i 1958 hentet hjem til en stilling som direktør for Statens Filmcentral. Tre år senere skulle han redde arbejderbevægelsens bryggeri Stjernen fra lukning, men det lykkedes ikke trods ihærdige forsøg. I stedet blev han fra 1965-73 en magtfuld direktør for Filmfonden, der var en forløber for Det Danske Filminstitut, og han var en drivkraft bag den nye filmlov. Han var der med med til at lægge det fundament, som har givet den danske filmbranche den fremtrædende position, som man har i dag. 1973 blev han direktør for EF-kommissionens Direktorat for Leve- og Arbejdsvilkår. I 1981 blev Hauerslev formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han har tillige haft plads i Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Abel