Viggo Madsen, har fået en fast plads i dansk digtning. De seneste 30 år har han holdt til i Odense og omegn, men det er ellers ikke der, han er vokset op. Han er født i Esbjerg, men flyttede som 11-årig til Sjælland. Den stride blæst fra Vesterhavet blev skiftet ud med suset fra storbyen. Viggo Madsen rykkede ind i Istedgade, og han blev i København, indtil han både blev student og uddannet fra Danmarks Biblioteksskole. Det var i 1966, han kunne kalde sig bibliotekar, og han har arbejdet på biblioteket i Vollsmose i Odense. Han debuterede i 1966 med romanen ’Brandmand på to hjul’.
Senere er kommet ’Afføringsbilleder’, ’En flodhest går om hjørnet’, ’Selvbeflyvning’, og ’Livet er den fattige mands udgave af evigheden’, novellesamlingen ’De beskrevne blade falder af!’ og trilogien ’Virkeligheden kommer til byen’, ’Jegløse digte’ og ’Hip Hip, Genkendeligheden som gevinst’. Viggo Madsens stil er, som Kim Skotte skrev her i avisen i forbindelse med tildelingen af Aarestrup Medaillen, præget af barok fantasi, og digteren er »en slags tankegangens trespringer«. Selv siger han, at bøgerne beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske i en moderne verden – hvordan kan vi se hinanden som mennesker, og hvordan kan vi genkende hinanden?
