Han satte tal på indvandringen

Forud. Poul Christian Matthiessen påpegede for mange år siden problemer med rekruttering af arbejdskraft, hvis ikke indvandrere fra ikke-vestlige lande fik kvalifikationer til job.
Forud. Poul Christian Matthiessen påpegede for mange år siden problemer med rekruttering af arbejdskraft, hvis ikke indvandrere fra ikke-vestlige lande fik kvalifikationer til job.
Lyt til artiklen

Det var ikke så meget den lange karriere som kompetent forsker eller årene som magtfuld formand for Carlsbergfondet, og dermed altså chef for Carlsberg-koncernen, der gjorde demografen, professor emeritus, dr.polit. Poul Christian Matthiessen til en kendt person i Danmark. Det var derimod hans beregninger og udlægninger af, hvordan fremtidens befolkningsmæssige danmarksbillede ville tage sig ud som følge af indvandring og efterkommere af indvandrere. Danmark var under forandring som følge af historisk stor indvandring, konkluderede han. Det vakte opsigt, selv om befolkningsanalyser faktisk var hans faglige speciale - Poul Christian Matthiessen blev allerede i 1971 landets første professor i demografi, læren om befolkningers udvikling. Han var i 1990'erne blandt de første, der satte tal og ord på indvandringens udvikling og betydning på et solidt videnskabeligt grundlag herhjemme, og han fik skabt enorm debat om emnet via blandt andet skriverier i Jyllands-Posten.
Vakte stor debat
Poul Christian Matthiessen vakte også debat, da han efterfølgende opfordrede muslimske kvinder til at gøre oprør mod undertrykkende kønsrollemønstre. Men allerede i 1970 skrev han faktisk om en forestående forandring i sin disputats 'Some Aspects of the Demographic Transition in Denmark', som vidner om, at det var ikke et ukendt spor, han var inde på i halvfemserne. I 2000 kom han ligefrem på bestsellerlisten over faglitteratur med bogen 'Mislykket integration', som han skrev sammen forskerkollegaen Gunnar Viby Mogensen. I interview, artikler og en omfattende bogproduktion slog han i årevis til lyd for, at fremtidens forsørgelsesproblemer med lave fødselstal især skulle løses ved at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, men også ved at sikre, at indvandrere fra ikke-vestlige lande blev erhvervsaktive og kunne bidrage positivt til samfundsøkonomien. Problematikker, der stadig diskuteres.
Vejen til toppen
Han blev efter endt studentereksamen på Sct. Knuds Gymnasium i Odense uddannet som cand.polit. i 1957. I 1963 blev han tilknyttet Københavns Universitet som lektor i teoretisk statistik og senere i demografi. Han blev dr.polit. 1970 og virkede fra 1971 til 1995 som professor i demografi ved Københavns Universitet. I 1989 blev han medlem af direktionen for Carlsbergfondet og i 1993 formand for Carlsbergfondet og bestyrelsesformand for Carlsberg A/S, en post han bestred frem til 2003. Karrieren har derudover blandt andet budt på medlemskab af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab fra 1982. Medlemskab af det for længst nedlagte Integrationsministeriets Tænketank. Han har også været tilknyttet Danmarks Statistik, Det Kongelige Bibliotek samt været formand for Dansk Demografisk Forening. På det faglige plan som forsker og formand lød skudsmålet, at han gennem karrieren har været en kultiveret, venligt pligtopfyldende og effektiv mand, der uden at råbe højt eller tilsyneladende have travlt løste sine opgaver og nåede sine mål via disciplin og planlægning. Men når man så stikker snuden frem, må man være beredt på lidt af hvert. Gennem årene er han blevet betegnet som både magtfuld, rar og sort. Nu går tiden især med at studere middelalderkirker i Jylland, rejse og besøge kunstudstillinger samt spille firehændigt klaver med hustruen Ulla.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her