Som medicinstuderende i 1970’erne boede Marianne Stubbe Østergaard på Regensen, engagerede sig i Latinamerika, rejste dertil og opholdt sig bl.a. som frivillig lægehjælp på et hospital i Amazonas. Efter hjemkomsten deltog hun i Chile-solidaritetsarbejde og i integrationen af chilenske flygtninge fra Pinochetdiktaturet i det danske samfund. Hun afsluttede sin medicinske uddannelse fra Københavns Universitet i 1979 og arbejdede derefter i ti år på forskellige hospitalsafdelinger, alt imens hun foretog rejser for Amnesty International til Grækenland, Spanien, Uruguay og Chile, hvor hun undersøgte og dokumenterede regimernes brug af tortur. Dette arbejde blev senere fulgt op i RCT, Rehabiliterings Center for Torturofre, hvor hun i en årrække var tilknyttet som konsulent. Hun fik sin autorisation som praktiserende læge i 1989. I 1992 indledte hun ved siden af sit klinikarbejde et forskningsprojekt om småbørnsastma på Københavns Universitets Afdeling for Almen Medicin, erhvervede en Ph.d.- grad og blev ansat der som adjunkt og senere som lektor. I ’00erne skiftede hendes internationale fokus til Afrika, hvor luftvejssygdomme stadigvæk slår alt for mange børn ihjel, men hvor astma hos småbørn slet ikke optræder som diagnose.