Det var strålende vejr på Kap Reusing - et stenet næs, der skyder ud i havet fra Nordøstgrønland. Jens Fog Jensen og kollegaen professor og arkæolog Bjarne Grønnow gik en august dag og testede gps-udstyr på en gammel eskimoboplads, da Bjarne pludselig råber: »Bjørn!«. Jens Fog Jensen kigger op og ser en isbjørn komme luntende i mod sig med hovedet højt hævet. Fog Jensen råber, at den skal forsvinde, men bjørnen går til angreb, og i løbet af sekunder har han den over sig. Den kravler hen over ham, sætter sig på hans ben og bider som et tærskeværk i arme og ben. I mellemtiden har Bjarne Grønnow fået fat i den riffel, der altid skal være med på ekspeditionerne. Han er 20 meter borte og sender det første skud mod bjørnen. Det strejfer den kun, men så løfter den hovedet og kigger op. »Skyd, skyd for helvede«, råber dagens fødselar, og i den tiendedel af et sekund, hvor den står helt stille, rammes den af et skud lige mellem øjnene. Bjørnen er død. Normalt foregår projektseniorforsker ved Nationalmuseet, ph.d. i arkæologi Jens Fog Jensens virke under mere fredelige forhold fra kontoret på museet, hvor han begravet i noter og papirer på helt almindelig arkæologvis skriver artikler og registrerer fund. Men så snart chancen byder sig, går turen til felten i Grønland. Senest på ekspedition med ishavsskibet 'Activ' og et stort hold anerkendte forskere og kunstnere til Nordøstgrønland. Det resulterede blandt andet i dokumentarfilmen 'Ekspeditionen til verdens ende'.