Maden er hovedsagen for fødselar

Lyt til artiklen

Når man taler om unge topchefer i dansk erhvervsliv, er Sune Uhrenholt blandt de klareste eksempler. Som blot 34-årig overtog han i 2007 stillingen som øverste direktør for fødevarekoncernen Uhrenholt i Middelfart, som hans far, Frank, stiftede 30 år forinden. Allerede i 1996 var Sune Uhrenholt trådt ind i familievirksomheden som salgschef i divisionen for seafood. To år senere blev han forfremmet til direktør for divisionen; en stilling, han bestred frem til 2007. To år før Sune Uhrenholt kom helt til tops, havde koncernen købt Emborg Foods, og virksomheden blev dermed fordoblet i størrelse. I dag har den over 600 ansatte verden over og en omsætning på 4,1 milliarder kroner.
Satser på kvalitet
Som øverste direktør har Sune Uhrenholt søgt at modernisere virksomheden fra at være traditionel og dansk til at være mere international med fokus på forædling og kvalitet.

Fra tidligere at være kendt for at sende store mængder fødevarer som fisk og mælkepulver rundt i verden, er koncernen begyndt at satse mere på at levere færdigproducerede kvalitetsvarer direkte til supermarkedskæderne. Strategien om kvalitetsvarer er imidlertid kollideret med den økonomiske krise, som har fået supermarkederne til at efterspørge de billigst mulige varer. Det måtte direktøren erkende, da han sidste år fremlagde regnskab for 2011, som viste et underskud på 15 millioner kroner. »Den type forretning, som vi driver i Europa, er under stort pres« sagde Sune Uhrenholt i den anledning til Børsen: »Vi troede, at vi havde nået bunden, da vi lagde budget for 2011, men det havde vi ikke. Det gik faktisk meget værre, end vi havde frygtet«, sagde Uhrenholt om det europæiske marked, som står for to tredjedele af omsætningen. Kostskole tid Anderledes godt ser det ud uden for Europa, hvor omsætningen især stiger på salg af fødevarer til Asien, Mellemøsten og Afrika. Uhrenholt satser desuden stort på Rusland. Sune Uhrenholt har gået på Herlufsholm Kostskole og tog siden en uddannelse som akademiøkonom på handelshøjskolen CBS med elevtid hos Danske Slagterier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her