Med sin unikke og både plagede og kærlige stemme og en lige så sikker som personlig timing har Povl Dissing været en ener i dansk musik i omkring et halvt århundrede.
Man kan kalde ham for dansk blues- eller visesanger, men selv har denne her fuldskæggede mand med de uudgrundeligt muntre kuglerunde øjne i interview flere gange fortalt, hvilken betegnelse han selv foretrækker:
»Troubadour er nok den titel, jeg bedst kunne tænke at smykke mig med, når jeg om nogle få år får taget mig sammen til at få trappet ned og skal til at runde mit omflakkende liv af«, sagde han i et interview i Ud & Se.
Den artikel med varslet om tilbagetrækning er vel at mærke 13 år gammel, og Povl Dissing har heldigvis stadig ikke sagt farvel som omrejsende scenekunstner. De kommende mange måneder har han adskillige optrædener i kalenderen.
Blandt andet turnerer han med resten af kvartetten Dissing, Dissing, Las & Dissing, som ud over far Povl består af sønnerne Rasmus og Jonas Dissing samt Las Nissen.
Langt fra sceneafskeden
20-års jubilæum fejrer det band i år med en turné under den for Povl Dissings egen karriere tvetydige overskrift ’25 minutter endnu’.
Turneens navn henviser direkte til hans og beatgruppen Beefeaters' danske fortolkning af Shel Silversteins nummer i de sene tressere, hvor Povl Dissing med tekstforfatter Thøger Olesens kyndige hjælp indspillede en række fordanskninger af Silversteins sange.
Mere indirekte lyder turneens navn som en skævt smilende hentydning til, at Povl Dissings sceneafsked ikke er nært forestående og tak for det.
Ud over sønnerne og Las Nissen har Povl Dissing siden debuten med pladen 'En aften i folkeklubben' i 1965 arbejdet sammen med blandt andre Peter Thorup, Benny Holst, Rune T. Kidde, Burning Red Ivanhoe, John von Daler, Christian Søgård, Tangoorkestret, New Jungle Orchestra, Radiounderholdningsorkesteret og - sidst nævnt, men uforglemmeligt - Benny Andersen.
Inden han blev folkekær
Inden samarbejdet med Benny Andersen om ’Svantes viser’ i 1973 gjorde Povl Dissing folkekær, var han allerede en særegen og kendt kunstner, der var afholdt af mange for en plade som ’Nøgne øjne’ og en sang som ’Den grimmeste mand i byen’.
Men dengang var der mange, der ikke kunne udstå ham og hans stemme. Den lille mand med de plirrende øjenlåg og den intense nasalstemme kunne gøre folk rasende, men viserne om Svante overbeviste flere om, at Povl Dissings mærkelighed har noget magisk over sig. Som han selv har udtalt:
»Alt blev et før og efter Svantes viser«. I Benny Andersen var der ingen tvivl, da han i 1972 skulle vælge en stemme, der kunne indsynge teksterne om svenskeren Svante.
I et interview i Berlingske i 2009 sagde Benny Andersen, at Povl Dissing på det tidspunkt var »den eneste dansker, der kunne synge, så man ikke vidste, om man skulle le eller græde. Alle andre sang enten lystigt eller sørgeligt, men Povl sang på en måde, så man sad der midtimellem«.
Aldrig blevet rig
Rig er Povl Dissing alligevel aldrig blevet af sit arbejde, har han fortalt - med den tilføjelse, at han derfor heldigvis har været nødt til at blive ved med at tage sit arbejde alvorligt. Således sagde han forrige år i et interview i Information:
»Når det er gået lidt for godt, og jeg har troet, at jeg var verdensmester, har tævene bagefter aldrig været hårdere, end at jeg kunne komme videre«.
En udtalelse som den vidner om en vis og viis livserkendelse og -forståelse. I al sin prunkløshed.
Ord som pral og pynt passer simpelthen rigtig dårligt på beskedne Dissing, der voksede op i Stavnsholt i Nordsjælland, gik ud af skolen efter 7. klasse og blev udlært reklametegner ved Kunsthåndværkerskolen i 1960, men har ernæret sig som musiker langt størstedelen af sit liv.
De to sønner har han sammen med sin første hustru, Jette Dissing. I de seneste mange år har han været gift med billedkunstneren Pia Jacobæus og har boet ved Hundested.
»Jeg er en tosset spillemand«, sang han i slutningen af 60’erne, og det har Povl Dissing på en måde været lige siden. En dejlig tosset spillemand.
fortsæt med at læse
