Overskriften snyder i virkeligheden noget. Godt nok hører Mozarts sopranpartier – både de sjove og de seriøse – til kernestoffet i Henriette Bonde-Hansens karriere. Men der er også så meget mere, der fylder.
Går man hendes mediedækkede aktiviteter – her til lands – igennem siden debuten i ’Flagermusen’ af Strauss på Den Jyske Opera for 20 år siden, vælter det frem med alle mulige typer af sangkunst, som man havde glemt kunne synges af en sanger. Selvfølgelig alt det, der sidder lige i skabet for den slanke, glasklare lyriske stemme, som er Bonde-Hansens varemærke – Mozart og Rossini, som hun fik kritikerne op på superlativerne så sent som i vinter på Det Kgl. Teater – men også mere utraditionel kammersang, lettere nytårskoncerter og tungere sager af Mahler og Richard Strauss.
