«Der er flere lussinger, end der er hæder i den her branche«, lød det fra Klaus Hoffmeyer i foråret med hans karakteristiske sans for at se det hele lidt fra oven. Netop da havde han modtaget den største anerkendelse overhovedet i dansk teater: Reumerts Hæderspris.
Som en ukuelig professortype – med en underfundigt blomstrende butterfly – stod han til prisoverrækkelsen på Operaens scene og skulle tage imod hæderstalens ord om at være en »åndens kæmpe« og alt andet end »et flokdyr«. Ikke ligefrem prototypen på en skærmklar instruktørhund. Og tak for det.




























