Der var engang, hvor virkeligheden og dens problemstillinger var det helt store trækplaster i de danske biografer. Hvor socialrealistiske film kunne lokke 300.000 danskere i biografen.
Dengang var Morten Arnfred en helt central skikkelse i dansk film. Dengang ’Johnny Larsen’ fortalte om arbejderklassen, og ’Der er et yndigt land’ tog ud på landet blot for at kunne berette, at virkeligheden derude på landet var knap så yndig endda.
