I Hollywood siger man, at ’appearance is everything’, altså at den måde, en person fremstår og ser ud på, har afgørende betydning for, hvordan andre mennesker opfatter dette individ. Og at udseendet derfor spiller en rolle, med hensyn til hvordan ens karriere forløber.
Sådan tænker vi ikke nødvendigvis åbenlyst i Dannevang, fordi vi på ægte vennesæl kolonihave- og pædagogvis hylder principper om, at det handler om de indre værdier.




























