Man skal tilbage til de monstrøse, excentriske, nærmest dinosauriske hollywoodmoguler fra 1930’erne for at finde magen til Peter Aalbæk Jensen. En af dem, der niver deres sekretær i rumpetten, mens de bapper på cigaren og blæser megalomane røgringe. Han er ham, man ikke burde lade sig fascinere af som mand, men som man alligevel dårligt kan modstå, hvis man skal være ærlig.
Længe efter at Jørgen Leth er taget til nåde, vil juryen stadig være ude, hvad angår ’Ålen’.




























