»Prøv at huske dine drømme, og sørg for at have drømme i dit liv. At drømme er et vigtigt kompas og en energikilde«. Ordene er pianisten og komponisten Jørgen Emborgs i noterne til cd'en 'Statements' fra 2008. Og netop det drømmende, det lyriske og det personlige er ikke nogen dårlig åbning til Jørgen Emborgs musik igennem snart fyrre år. Fødselaren er en markant skikkelse i dansk jazz og nyere rytmisk musik, og selvom han er en fremragende pianist, er det også i høj grad som komponist og i samarbejde med sangerinder, at han har udfoldet sit talent.
Vækket i Montmartre Måske Emborgs drømme selv blev vakt, da han som ung knøs overværede Keith Jarrett i et tætpakket Montmartre, liggende under flyglet. I hvert fald er netop Jarrett en af de oplagte referencer, når man i dag skal beskrive Emborgs driftige og syngende klaverspil. Allerede som 22-årig vandt han solistprisen ved jazzfestivalen i Donkerque, og fire år senere debuterede han overlegent med lp'en 'Sargasso'. Siden er det blevet til en lang række plader, der med sikker kunstnerisk hånd har kombineret akustisk jazz og elektrisk fusion i grupper af forskellig størrelse. Som sideman har Emborg kunnet høres med orkestre som Alpha Centauri, Six Winds, Tomas Franck Quartet og Tolvan Big Band. I midten af 1980'erne var Jørgen Emborg en hovedkraft i fusionsgruppen Frontline med Cæcilie Norby på vokal. Orkestret høstede både respekt og forargelse, da det i 1985 under stor palaver i jazzens indercirkler modtog Ben Webster Prisen. Siden blev det til succesfulde samarbejder med Hanne Boel og ikke mindst Mona Larsen, med hvem Emborg i en årrække i 1990'erne drev Emborg-Larsen Group og indspillede flere kritikerroste plader.
Typen, vi mangler Som komponist har Emborg fornyet vokaljazzen herhjemme i kraft af sine sangbare og lyriske temaer med poppens øre og jazzens raffinement. 'Song for Toots' og 'Song from Yesterday' er slående eksempler. Siden har Emborg udvidet kampzonen til også at gælde større værker for strygere, blæsere og kor. Heriblandt Sankt Annæ Pigekor, til hvilket han skrev 'Circle of Songs' ved korets 25-års jubilæum i 1992, og den instrumentale jazzsuite 'Surrounding Moods', der endte på ovennævnte cd 'Statements'. Ellers har der i de senere år været længere mellem projekterne og medieopmærksomheden. Senest har Emborg dyrket ny kammermusik med oboisten Max Artved, hvilket udmøntede sig i cden 'Unfaithful' i 2012. I det proportionsløse talentshow X Factor luftes det ofte, hvem det er, Danmark har brug for. Svaret er, at vi ikke har brug for flere middelmådige amatører. Men vi har stadig brug for en genuin kunstner som Jørgen Emborg. Og hvorfor har han aldrig indspillet en jazztrioplade eller en soloplade? Man har da lov at drømme.