For mange er navnet Saxgren noget nær et synonym for fotografi. Hvilket ikke er så sært, for siden 1974 har Henrik Saxgren flittigt vist os sine vinkler på verden, både som fotojournalist og kunstfotograf. Det har resulteret i billeder til aviser og magasiner samt adskillige større projekter, der omfatter såvel udstillinger som bøger, fyldt med hans fotografier. Saxgren blev født i Randers, og det var også her, han blev uddannet reklamefotograf og afholdt sin allerførste fotoudstilling. I 1976 var han på pletten, da Solvognen udførte sin legendariske 'indianeraktion' i Rebild Bakker, og tre år senere var Saxgren med til at grundlægge fotogruppen 2. Maj, som han arbejdede for, med og igennem indtil 1995, hvor man valgte at lukke butikken. LÆS OGSÅ»Jeg ved godt, at jeg skal være buschauffør resten af mit liv« Op igennem 1980'erne dokumenterede Henrik Saxgren ligeledes, hvordan det gik til, da bz-bevægelsen satte sit præg på København, hvilket kostede ham et par anholdelser. Men Saxgren fastholdt, at han deltog som dokumentarist, ikke aktivist, og at hans fotografier skulle ses som et værn mod magtmisbrug. Det gjorde ham til en helt, både i bz-miljøet og på venstrefløjen, mens Københavns Politi var mindre begejstrede for at blive afsløret i at fotografere barrikaderne omkring det besatte hus i Ryesgade fra toppen af Rigshospitalet. Reaktionen udeblev Henrik Saxgren var sideløbende billedredaktør på Månedsbladet Press fra midt i 80'erne og seks år frem. I 1995 påbegyndte han et gigantisk projekt om tilstandene i Nicaragua, der skulle komme til at tage al hans tid og de fleste af hans kræfter fem år frem. Men selv om bogen om 'Solomon's House' og de mindreårige prostituerede i Nicaraguas hovedstad fik rosende ord med på vejen af selveste Bianca Jagger, var Saxgren skuffet over modtagelsen. Han havde nemlig forestillet sig projektet som en anklage mod USA's fremfærd i landet, men reaktionerne udeblev. »Dér blev jeg træt«, fortalte han i 2009 til P1. »Ikke kun i øjnene, men i hele kroppen ... i hele min sjæl. Jeg blev dybt træt og troede aldrig, at jeg skulle komme til at fotografere igen. Jeg havde brugt alt det bedste, jeg havde lært, al min professionalisme, al min styrke og udholdenhed. Og så kunne jeg ikke generere nogen som helst reaktion. Så tænkte jeg: Hvad er det hele så værd? Det var det, der førte til det første landskabsfotografi«. LÆS OGSÅSaxgren: Næsten intet af den danske natur er uberørt Motiverne fandt han i Ecuador, og det blev til serien 'Untitled Sculptures', som både er blevet vist på Det Nationale Fotomuseum i Den Sorte Diamant og udkommet i bogform. Men Henrik Saxgren var nu alligevel ikke helt færdig med at skildre mennesket midt i historien, for sideløbende bidrog han op gennem det nye årtusinds første årti til diskussionen om indvandring og multikulturalitet med først 'Krig og Kærlighed', der sidste efterår blev fulgt op med 'Bus fra Bagdad'. I begge tilfælde er der tale om portrætter af mennesker, der er flyttet eller flygtet til Norden fra alle kroge på kloden.
Fra mennesker til fabeldyr Saxgren ville fremstille sine personer på en antropologisk facon, mens han sidst i årtiet anlagde en topografisk vinkel i det store fotografiske projekt 'Danmark under forvandling', der omfattede i alt fjorten fotografers billeder af Danmark i dag. Derved var Henrik Saxgren igen ved at bevæge sig væk fra sit tidligere fokus på mennesket og hen imod et fotografi, der er mindre dokumentarisk. Og den bevægelse fortsætter Saxgren for tiden, idet han netop har udført en serie fotografier til to nyrestaurerede restauranter på Dragsholm Slot. SE OGSÅSkønheden i parterede dyr Her sammensætter han, som en anden Troldmandens Lærling, dele fra diverse døde dyr, så fisk med fisk i har perlehønsefødder og fladfisk går i sær symbiose med blæksprutter, så det ligner forsteninger af fabeldyr. Inspirationen er delvis hentet i barokken og renæssancen, hvor de svulstige opstillinger oftest skulle minde om altings forgængelighed. »Mine billeder er ikke ment på samme måde«, forklarede Saxgren for nylig i nærværende avis. »Man må lægge i dem, hvad man vil. Hvis der er nogen som helst morale i motiverne, så kunne det være en advarsel mod mutationer i naturen«. Og så lover han, heldigvis, at arbejde videre med de fantasifulde fabeldyr, hvilket vi er ikke så få, der ser frem til.