Ethvert land har i forskellige tider sin egen lille kreds af særligt værdsatte fortællere. På hver deres måde berejste i den indre eller ydre verden. En slags udsendinge for os andre lidt mindre opfindsomme, lidt mindre stålsatte eller bare lidt mere forsigtige landsmænd.
Og at Troels Kløvedal i løbet af det forgangne halve århundrede har formået at sejle, skrive, leve og fortælle sig ind i midten af kredsen af vor tids fortællere med stor folkelig gennemslagskraft, ved enhver. For mange er han vel simpelt hen en slags kaptajn af en hel generations drømme.


























