Skal jeg indbetale mere eller mindre? Skal jeg samle mine indbetalinger hos ét selskab? Og hvad med forsikring?
Der findes et væld af svære spørgsmål, man skal tage stilling til, når det gælder finansieringen af livets tredje halvleg. Og selv om mange danskere har svært ved at finde vej i pensionjunglen, så er brugervenlige digitale værktøjer som muligheden for at tjekke sine afkast på Apple-uret med til at engagere flere danskere i deres pension. Det viser tal fra tre af landets største pensionsselskaber PFA, Danica Pension og Sampension.




























