Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, indførte fredag 60 dages undtagelsestilstand i hele landet og begrundede sit skridt med, at »interne fascistiske kræfter« i ledtog med USA har planer om at vælte hans socialistiske regering.
I en direkte tv-udsendelse forsikrede han venezuelanerne om, at USA også står bag den nylige afsættelse af Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, og advarede om, at Venezuela nu står for tur.


























