Der er stor geografisk forskel på, hvor meget dem, der har nået folkepensionsalderen, har mulighed for eller vil arbejde, viser oversigt over landets 98 kommuner.
Foto: Jens Dresling

Der er stor geografisk forskel på, hvor meget dem, der har nået folkepensionsalderen, har mulighed for eller vil arbejde, viser oversigt over landets 98 kommuner.

Arbejdsmarked

Ældre på landet bliver længere i jobbet end arbejderne i byerne

I de københavnske vestegnskommuner går arbejderne på efterløn efter et slidsomt arbejdsliv, mens landmanden, fiskeren og andre selvstændig ikke sådan giver op, vurderer arbejdsmarkedsforsker med speciale seniorarbejdsliv.

Arbejdsmarked

Næsten hver fjerde i alderen fra 65 til 75 år, som egentlig kunne være gået på pension som 65-årige, fortsætter med at arbejde. Det viser tal som pensionsselskabet ATP har beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik for Politiken.

Analysen viser også, at op mod halvdelen arbejder i det år, hvor de fylder 65 år.

Der er dog stor geografisk forskel på, hvor meget dem, der har nået folkepensionsalderen, har mulighed for eller vil arbejde, viser oversigten over landets 98 kommuner.

I byer som Hørsholm, Rudersdal og Gentofte arbejder mere end hver tredje borger, selv om de har passeret folkepensionsalderen. De tre kommuner er højdespringere, når det gælder ældre med et aktivt arbejdsliv.

Det er ifølge professor Per H. Jensen, som har gjort det til sit speciale at forske i seniorer på arbejdsmarkedet, en naturlig konsekvens af sammensætningen af befolkningen i de pågældende kommuner.

»Der bor mange akademikere og andre med lange videregående uddannelser i de københavnske forstadskommuner, og vi ved, at folk med høje uddannelser fortsætter længst med deres arbejde«, siger Per H. Jensen.

En landmand stopper aldrig

På de næste pladser på hitlisten over kommuner med flest ældre i arbejde, kommer Fanø og Samsø, hvor det ikke ligefrem er akademikere, som dominerer arbejdspladserne. På de næste pladser følger en blanding af ø-kommuner, landkommuner og velbeslåede kommuner i hovedstadens opland.

Det fænomen har Per H. Jensen også en forklaring på.

»På øerne og landet er der mange landmænd, fiskere og selvstændige håndværkere og handlende. Og selvstændige har en anden og tættere relation til den virksomhed, som de måske har oprettet som ganske ung, end lønmodtagere sædvanligvis har, så derfor vil de også typiske fortsætte længere op i årene med at arbejde« siger Per H. Jensen.

Det kan også være, at det er vanskeligt at få givet virksomheden videre til næste generation.

»Det kan være, at der ikke er nogen søn eller datter, som vil overtage slægtsgården. Eller der kan være problematikken med arveafgift, som blokerer et generationsskifte. Så bliver den gamle landmand siddende, sælger måske sine dyr og får hjælp af maskinstationen til at drive markerne«, siger Per H. Jensen.

Slidte arbejdere på efterløn

I den anden af skalaen finder vi også københavnske forstadskommuner som Ballerup, Ishøj, Brøndby og Hvidovre, hvor blot mellem hver femte og sjette arbejder videre efter pensionsalderen.

»Det er traditionelle arbejderboligområder,  hvor der bor mange ufaglærte arbejdere, som er gået på efterløn. Her bor folk, som har et slidsomt og hårdt arbejdsliv på for eksempel fabrikker. De har kunnet benyttet muligheden for at gå på efterløn«, siger Per H. Jensen.

Det er selvsagt 'de unge folkepensionister', som oftest arbejder. Her i avisen har vi skrevet om 91-årige Birte Carstensen, som fortsat arbejder som fysioterapeut. Og hun er ikke alene: ATPs beregninger viser, at 3,7 procent af alle på 91 år i 2016 havde en erhvervsindkomst. Den lå typisk på 17.416 kroner i det år.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce