0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter seks års fremgang står den danske beskæftigelse stille

Den danske beskæftigelse stiger ikke mere. Det økonomiske opsving kan lakke mod enden, vurderer økonomer.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden 2013 har antallet af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked været stigende, men de seneste to måneder har udviklingen stået stort set stille.

I juni steg antallet med 453 personer kom i job. Samlet er der nu 2,78 millioner lønmodtagere. Det oplyser Danmarks Statistik.

Den seneste måneds udvikling dækker over, at der er kommet knap 600 nye job hos private virksomheder, mens der er forsvundet omtrent 140 stillinger i den offentlige sektor.

De seneste måneders stilstand kan tyde på, at det økonomiske opsving i Danmark lakker mod enden. Det vurderer cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank.

»Det kan godt være, at vi har set toppen. Vi kan se, at økonomier omkring os er bremset op. På et eller andet tidspunkt vil det nok smitte af på Danmark, selv om vi lige nu har rigtig fin vækst i mange brancher«.

»Nu skal man ikke lægge alt for meget i månedlige jobtal, men set over to måneder er det en temmelig markant opbremsning«, siger Las Olsen.

Han påpeger, at industrien i udlandet er ramt af opbremsning.

»Vi kan se, at industrien rundt i verden har det svært. Det gælder især i Tyskland, hvor blandt andet handelskrigen mellem Kina og USA spiller ind«.

»Det har gjort, at mange virksomheder har lagt en dæmper på deres investeringer, og det rammer danske virksomheder«.

»Samtidig skal man huske, at der i de fleste lande har været økonomisk opsving de seneste seks-syv år, og der vil man på et eller andet tidspunkt se en opbremsning«, siger Las Olsen.

Ifølge Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er Danmark godt rustet til at undgå en voldsom økonomisk nedtur.

»Dansk økonomi er ikke overophedet, forbrugerne har været forsigtige, vores konkurrenceevne er stærk, og der er plads på de offentlige budgetter til at holde hånden under økonomien«, skriver Erik Bjørsted i en kommentar.

Samme vurdering kommer fra Las Olsen fra Danske Bank.

»Normalt øger vi vores forbrug meget mere end vores indkomst under et opsving, og lønningerne stiger markant, men sådan har det ikke været de seneste år«.

»Derfor behøves opbremsningen nok ikke at blive så hård under den næste krise«, siger Las Olsen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden