»Der har været tider, hvor jeg ikke har forladt fabrikken i tre eller fire døgn - dage, hvor jeg ikke har været udenfor«, siger Elon Musk.
Foto: Kiichiro Sato/AP

»Der har været tider, hvor jeg ikke har forladt fabrikken i tre eller fire døgn - dage, hvor jeg ikke har været udenfor«, siger Elon Musk.

Tech

Teslas topchef skaber børsuro med grådkvalt interview

»Dette år har været det sværeste og det mest smertelige i hele min karriere«, siger Elon Musk i interview.

Tech

Aktier i elbil- og batteriproducenten Tesla er stadig stærkt faldende, efter at gruppens topchef, Elon Musk, har sagt i et interview til The New York Times, at han slider sig selv op i sit arbejde og har brug for beroligende midler for at sove.

I interviewet, hvor Musk er på grådens rand, hedder det videre, at 'dette år har været det sværeste og det mest smertelige' i hele hans karriere.

I nogle uger arbejder han 120 timer og har søvnproblemer, fortæller han.

Musk, der også er topchef for SpaceX og The Boring Company, har ikke mødt forståelse hos sine aktionærer. Aktierne i Tesla faldt fredag 9 procent efter offentliggørelsen af interviewet i The New York Times.

Aktierne er faldet 21 procent siden Musk tweetede, at han havde sikret finansiering til en privat overtagelse af Tesla (TSLA).

Elon Musk har også afsløret, at han har været igennem en lang og sej kamp for at find en højre hånd i den daglige topledelse, hvilket ikke er lykkedes for ham.

Kom med usædvanlige tweets

I interviewet med avisen kommer Elon Musk med betroelser om sin egen arbejdsindsats.

Han fortæller, at han har arbejdet i maratonforløb for at få selskabet til at overholde tidsfrister - ikke mindst i forbindelse med Teslas produktion af den nye og vigtige Model 3 sedan.

»Der har været tider, hvor jeg ikke har forladt fabrikken i tre eller fire døgn - dage, hvor jeg ikke har været udenfor, hedder det.

Musk har måttet afvise, at han skulle have røget pot eller hash, da han den 7. august sendte sine stærkt usædvanlige tweets om ambitionerne om at trække Tesla fra børsmarkedet.

To aktionærer, der forsøgte sig med at 'shorte' deres aktier, har sagsøgt Musk for hans opslag på Twitter.

Ifølge Musk har han ikke fortrudt manøvren, som han siger skulle skabe større transparens. Han siger, at han har lovet ikke at tweete igen på den måde.

Musk, som vil sende turister til måned med sit private firma SpaceX, er en af de mest indflydelsesrige opfindere i USA.

Tesla producere over 100.000 elbiler sidste år, og Model 3, som koster mindre end forgængerne, skal ifølge planen føre til betydelige udvidelser af gruppen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce