Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pensionskæmpe vil fordoble sine grønne investeringer

Landets største pensionskasse - ATP - vil skrue op for investeringerne i grønne virksomheder.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ligesom i store dele af det øvrige samfund har man hos pensionsselskabet ATP opmærksomheden rettet mod klimaet og miljøet.

Derfor satser ATP på at fordoble andelen af investeringer i grønne virksomheder i løbet af de kommende ti år.

Det skriver Jyllands-Posten.

ATP har netop investeret 650 millioner kroner i den svenske fabrik Northvolt, der skal producere bæredygtige batterier til europæiske elbiler.

Ifølge pensionsselskabets chef for alternative investeringer, Ulrik Dan Weuder, er det et klart signal om, hvilken retning ATP bevæger sig i.

Cirka 25 procent af selskabets direkte investeringer er i dag placeret i selskaber, der tager del i den grønne omstilling.

»Hvis du ringer til mig om ti år, vil det se fundamentalt anderledes ud. Så vil det nok være 50 procent, der ligger i den grønne, omstillede verden. Det går simpelthen stærkt«, siger Ulrik Dan Weuder til Jyllands-Posten.

Han understreger dog, at investeringerne i bæredygtige virksomheder ikke er affødt at den klimavenlige stemning, der for tiden er i befolkningen.

Radikale savner mod

ATP ser først og fremmest på afkastmulighederne.

»Det er i udgangspunktet ren markedsøkonomi«, siger Ulrik Dan Weuder.

Det er i udgangspunktet ren markedsøkonomi

Trods et øget fokus på klimavenlige investeringer er ATP ikke ambitiøs nok, mener SF og De Radikale.

De Radikales klima- og energiordfører, Ida Auken, savner større mod til at satse fuldt ud på grønne investeringer.

»Jeg vil lige give pensionsselskaberne muligheden for at gøre det selv, men ellers må vi se, om vi skal lovgive om det«, siger hun til Jyllands-Posten.

Og hos SF opfordrer finansordfører Lisbeth Beck Poulsen ATP til at sætte farten op.

»Bevægelsen er fin, men den skal gå hurtigere. ATP skal bruge sin store økonomiske tyngde til at investere i det, der er nødvendigt«, siger hun.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden