Inflationen fortsætter med at falde, men det går langsomt. Og en række varer, som forbrugerne er afhængige af, stiger fortsat i pris.
Danmarks Statistik har opgjort inflationen til 7,6 procent i februar sammenlignet med samme måned sidste år. Det er et lille fald fra januar, hvor inflationen lød på 7,7 procent.
Inflationen har været tårnhøj det seneste år og toppede på 10,1 procent i oktober 2022. Derfor har alt fra almindelige forbrugere til økonomer og centralbanker håbet, at den ville falde drastisk. Trods fald de seneste måneder betragter økonomerne stadig inflationen som værerende alt for høj, og derfor batter et fald på 0,1 procentpoint den seneste måned ikke ret meget.
Faldet i inflationen er mindre, end hvad økonomerne havde forventet.
»Mens det er gode nyheder, at inflationen fortsætter med at falde, så er faldet endnu en gang mere beskedent, end vi havde ventet«, siger chefanalytiker og privatøkonom i Dansk Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
Hvis man ser dybere i forbrugerprisindekset, så stiger en række varer fortsat. Eksempelvis er fødevarer blevet 1,4 procent dyrere alene fra januar til februar i år, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Dermed var prisen på fødevarer 14,8 procent højere end i samme måned sidste år.
Kerneinflationen, som er forbrugerpriserne uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer, steg 6,7 i februar sammenlignet med året før mod 6,6 i januar.
»Det peger på, at mange virksomheder fortsat hæver deres priser«, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Hun forklarer, at når den samlede inflationen alligevel falder, skyldes det i høj grad faldende el- og gaspriser. Samtidig – fordi inflationen udregnes som sammenligning med samme måned året før – spiller det ind, at vi nu sammenligner med en periode i 2022, hvor priserne steg meget markant.
Ifølge Danske Banks beregninger skal en gennemsnitlig børnefamilie betale omkring 2.950 kroner mere om måneden for sit forbrug end for et år siden.
De fleste økonomer forventer, at inflationen vil falde gennem 2023, men hvor meget er et åbent spørgsmål. En række banker har eksempelvis korrigeret deres forudsigelser en smule og forventer nu et mindre fald i inflationen, end man gjorde for nogle måneder siden.
Et eksempel er Nordea, som i september 2022 troede på, at inflationen i 2023 ville lande på 4,5. Siden ændrede bankens forventninger sig til 5,0.
Fordi inflationen stadig er høj både herhjemme og i resten af Europa, tyder alt på, at Den Europæiske Centralbank vil fortsætte med at hæve renterne. Det er nemlig centralbankens opgave at sikre, at inflationen igen kommer ned omkring 2 procent.
Det betyder også, at danske boligejere kan se frem til højere renter på deres lån den kommende tid, hvis de har variabel rente. I forvejen har mange boligejere med variable lån oplevet, at deres lån er blevet markant dyrere den seneste tid.
