Vi bliver ældre og ældre før vi køber vores første ejerbolig, viser tal. Konsekvensen kan være, at vi ikke får sparet nok op til pensionen, vurderer boligøkonom.

Vi bliver ældre og ældre før vi køber vores første ejerbolig, viser tal. Konsekvensen kan være, at vi ikke får sparet nok op til pensionen, vurderer boligøkonom.

Bolig

Vi bliver ældre og ældre, før vi køber den første bolig

På godt 30 år har udviklingen for førstegangskøbere ændret sig markant.

Bolig

Vi bliver ældre og ældre, før vi får skrevet under på vores første køb af ejerbolig.

Mens 58 procent af danskerne i 1981 i gennemsnit var mellem 25 og 29 år, før de indrettede den første ejerbolig, gjaldt det sidste år blot 28 procent af os. Blandt de 30 til 39 årige boede 71 procent i ejerbolig i 1981, mens det blot gør gælder 53 procent i dag.

Det viser tal fra Nordea Kredit. En af forklaringerne skal findes i, at unge i dag bliver længere i byen, hvor der er langt færre ejerboliger end i forstæderne - blot 25 procent af den samlede boligmasse i København er ejerboliger, mens andelen af lejer- og andelsboliger udgør størstedelen.

»Så hvis man vælger at flytte til København, er der jo en forholdsvis stor sandsynlighed for, at man ikke ender med at flytte i ejerbolig, simpelthen fordi der er så mange leje- eller andelsboliger i området«, Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea.

Vi vil blive i byen

Hun vurderer ikke, at årsagen til at vi venter længere med at købe vores egen bolig er, at man ikke har ønsket om at eje sit hjem.

Dette krav udskyder køb af ejerbolig for de unge, der ikke har velhavende forældre til at hjælpe sig, men som i stedet kan sidde med studiegæld

»Det er mere et udtryk for, at man gerne vil blive inde i byen. Og det er nu engang sådan, at der ikke er nær så mange ejerboliger som i forstaden«, siger Lise Nytoft Bergmann.

En anden årsag til at vi bliver ældre og ældre, før vi køber en ejerbolig er, at antallet af forældrekøb er stigende.

»Her bliver man normalt ikke smidt ud, selv om man bliver færdig med studierne, som man gør fra kollegieværelset eller ungdomsboligen, eller vokser ud, fordi SU’en kun rakte til en 1-værelses«, siger Lise Nytoft Bergmann.

Udbetalingskrav udskyder boligkøb

I Danmark flytter vi typisk 'opad' i størrelse og pris på vores bolig, når vi er yngre, mens det, når vi bliver ældre, ofte går den anden vej. Som yngre flytter mange fra udlejningsbolig til ejerbolig, og ejerboligen er de midaldrende og ældres klart foretrukne bolig. Når vi når op i alderen 75 – 80 år, så flytter vi fra ejerboligen til en udlejningsbolig.

Tal fra forskermaskinen i Danmarks Statistik viser, at vi i perioden 1993-2010 typisk blev 3-4 år i vor første ejerbolig, før vi flyttede videre. Denne periode varierer med konjunkturerne og blev kortere under opsvinget i midten af 00’erne. Når vi er oppe i slutningen af 30’erne bliver vi længere tid i vor bolig, cirka 6 år.

Sekretariatschef for Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, peger på, at det i dag er et krav, at man som boligkøber skal lægge minimum 5 procent i kontant udbetaling på boligen.

»Dette krav udskyder køb af ejerbolig for de unge, der ikke har velhavende forældre til at hjælpe sig, men som i stedet kan sidde med studiegæld«, siger han.

Usikkerhed har sat dæmper på køb

I Realkreditforeningen peger man på, at der skal spares mere op som førstegangskøbere sammenlignet med i løbet af 1990´erne. Også her er fokus rettet mod forældrekøb som en afgørende faktor. Den stigende udbredelse af forældrekøbte lejligheder betyder, at de unge studerende kan blive boende noget længere efter, at de har afsluttet studierne.

»Dermed springer de jo senere ud som 'rigtige' førstegangskøbere på markedet, forstået på den måde, at de først senere end ellers måske køber forældrekøbslejligheden af forældrene«, siger Karsten Beltoft, der er direktør for Realkreditforeningen, der er en interesseorganisation, der arbejder for at skabe gode vilkår for ejendomsfinansiering i Danmark.

Han peger desuden på, at usikkerheden om den økonomiske situation i de senere år har betydet, at antallet af handler generelt har været lav.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man skal købe en ejerbolig med brug for øje og ikke som pensionsopsparing, men man er nødt til at tilpasse sin opsparing efter, hvornår man køber

»Det har givetvis også skudt købet af den første bolig for mange«, siger Karsten Beltoft.

Husk opsparing i andet end bolig

Konsekvensen for de unge bliver ifølge Lise Nytoft Bergmann, at mange springer et boligkøb over, hvilket kan være klogt, fordi man sparer handelsomkostningerne.

Men samtidig skal man være opmærksom på, at en ejerbolig traditionelt har været og stadig er en del af en pensionsopsparing. En senere entre på ejerboligmarkedet betyder, at man har færre år til at oparbejde en friværdi, end hvis man var kommet ind tidligere.

»Man skal købe en ejerbolig med brug for øje og ikke som pensionsopsparing, men man er nødt til at tilpasse sin opsparing efter, hvornår man køber«, siger Lise Nytoft Bergmann.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce