Ronnys bitcoinbørs i Blokhus vækker international opsigt

Det er en hård omgang at etablere Blokhus på verdenskortet for finansielle transaktioner. Men Ronny Boesing gør, hvad han kan.

Siden han 26. maj åbnede en af verdens nyeste børser for de nye digitale valutaer som bitcoin, er han blevet interviewet af to af verdens største nyhedsbureauer, Reuters og Bloomberg, og har set sit firmanavn CCEDK i medier i Kina, Indien, USA, Spanien og mange andre lande.

Og så er hans omsætning endda beskeden. Ganske vist har den tidligere musiksælger som erklæret ambition at skabe en af de 5 største børser af sin slags i verden. Men det holder hårdt. Godt to måneder efter starten ligger den daglige omsætning omkring 25.000 kroner. Han håber at tyvedoble tallet inden årets udgang.

Fra 1 til 15 transaktioner om dagen

»I de første halvanden måned havde jeg 1 eller 2 transaktioner hver dag. I de seneste 3 uger har der i snit været 15 om dagen. Min målsætning er at have mellem 70 og 300 transaktioner per dag inden for 6 måneder, så der er stadig et stykke vej«, siger han.

Når Ronny Boesing og CCEDK får omtale over hele verden, skyldes det altså ikke, at millionerne ruller forbi ham. Det skyldes, at han har været med til at flytte grænsepælene for et af tidens mest omtalte eksperimenter i pengeverdenen – de såkaldte kryptovalutaer. Navnet skyldes, at de bygger på computerkoder og ikke findes i den virkelige verden.

Den mest kendte er bitcoin, men der findes dusinvis af andre. Fælles er, at de alle udstedes af computere uden at have en nationalbank i ryggen, at de kun findes i digital form, og at de kun har værdi, fordi der er enighed om at bruge dem som byttemiddel. De kan bruges til nethandel eller i fysiske butikker, hvis man bærer rundt på dem i en særligt kodet digital ’tegnebog’ på eksempelvis et usb-stik.

Pengene er opfundet som et alternativ til fysiske valutaer som euro, dollars og kroner og er derfor unddraget offentlig kontrol, på samme måde som Wikipedia skrives af sine læsere og ikke af et professionelt forlags eksperter.

Investorer tror på bitcoin

Men lige præcis manglen på statslig kontrol og dermed forbrugertillid er de virtuelle valutaers største akilleshæl. Det har ledt til vilde kursudsving, især i bitcoin. I løbet af 2013 eksploderede værdien fra 70 kroner til 6.000 kroner. I dag handles en bitcoin til knap 2.900 kroner.

Der har været flere historier om hackerangreb, der har manipuleret kurserne eller stjålet bitcoins fra folks computere. Valutaerne er blevet brugt til hvidvaskning af narkopenge. Og den største børs i verden, Mt. Gox, gik for nylig konkurs under mystiske omstændigheder.

Men samtidig er der også opbakning. Hver dag kommer nye firmaer til et sted i verden, der tager imod digitale valutaer som betalingsmiddel, og professionelle investorer er parat til at skyde penge ind i firmaerne.

Det amerikanske analysefirma CB Insights udsendte for to uger siden en analyse, der viste, at risikovillige amerikanske investorer – de såkaldte venturekapitalister – i andet kvartal af i år skød 428 millioner kroner i nystartede bitcoinfirmaer. Det var rekord for et kvartal og næsten lige så meget som i hele 2013.

Og mindst lige så bemærkelsesværdigt blev det, da CB Insights kiggede nærmere på de af investorerne, der de seneste år har vist sig allerbedst til at opdage de sjældne ’enhjørninge’: Selskaber, der ved en børsnotering eller salg ender med at være mindst 1 milliard dollars værd.

»Interessant nok er bitcoins et af de hyppigste investeringsområder for enhjørningeinvestorer inden for finans«, skriver CB Insights i analysen.

Sparekasse reddede firmaet

Ronny Boesing startede CCEDK for sine egne penge. Når han er blevet omtalt i medier verden over, skyldes det, at han ikke blot handler med bitcoins, men også tre andre af de nye valutaer, herunder et af de varmeste nye navne, NXT. Og CCEDK i Blokhus var den første børs i hele verden, hvor folk kunne veksle rigtige penge – euro, dollars, pund, schweizerfrancs eller de tre skandinaviske kroner – til NXT. Dermed blev han pioner.

At det ikke har været let, kan ses af, at en række store danske banker sagde nej til at lade ham åbne en bankkonto. Også selv om han ikke skulle låne penge, eller banken ikke ville have en risiko. Bitcoins var, som Politiken tidligere har beskrevet, sortlistet i de store banker.

»Nogle af bankerne har spildt min tid ved at sige, at det ville de gerne tale om. Jeg har prøvet at vente en måned på en e-mail efter at have fået en indikation af, at der ville blive grønt lyst, og da jeg endelig fik den, så var det nej. Det var nok den største fornemmelse af nederlag. Men så er det bare op på hesten igen. Jeg er glad for, at jeg er god til at tænke positivt, alternativt og konstruktivt«, siger Ronny Boesing, der til sidst måtte falde tilbage på sin konto i Sparekassen Vendsyssel.

Det betyder, at han ikke kan trække på et globalt netværk, og at hans udenlandske kunder må vente 1-5 dage, hvor de ellers ville kunne handle fra dag til dag.

De store bankers modstand er typisk, siger Stephen Mihm, der er lektor i finansiel historie ved University of Georgia og har fulgt de virtuelle valutaer.

»Kryptovalutaerne har to hovedfjender: Regeringer, der ser dem som en udfordring af deres magt over pengepolitikken, og de finansielle institutioner, der ikke har lyst til at se dem få succes, fordi det koster dem gebyrer«, siger han.