travl. Margrethe Vestager har fået nok at gøre med at tjekke en række EUlandes skatteaftaler med store, internationale virksomheder, efter at hun tiltrådte som ny konkurrencekommissær.
Foto: Joachim Adrian

travl. Margrethe Vestager har fået nok at gøre med at tjekke en række EUlandes skatteaftaler med store, internationale virksomheder, efter at hun tiltrådte som ny konkurrencekommissær.

Luxembourg-lækage

'Det var lige godt fandens', tænkte Margrethe Vestager

EU’s konkurrencekommission undersøger 300 nye hemmelige skatteaftaler.

Luxembourg-lækage

Margrethe Vestager bander ikke ret meget.

Men den danske EU–kommissær gjorde det, da hun så, hvordan Belgien giver helt særlige skattefordele til store multinationale virksomheder.

»Da tænkte jeg: Det var ligegodt fandens – hvordan kan det være ligebehandling?«, siger hun.

Som konkurrencekommissær skal Vestager gribe ind, hvis EUlande giver statsstøtte, som giver nogle virksomheder usaglige fordele i konkurrencen med andre virksomheder.

Den belgiske ordning, som fik Margrethe Vestager til at bande, gælder kun for multinationale virksomheder. Hvis de slår sig ned i Belgien, må de skille en del af deres overskud ud, som de ikke skal betale skat af.

»Ordningen gælder ikke for en enkeltstående virksomhed i Belgien, som måske konkurrerer med den multinationale. De to virksomheder kan være konkurrenter, Hovedgaden 52 og Hovedgaden 54, den ene er en del af en gruppe, og noget af dens overskud beskattes ikke, den anden er enkeltstående, og overskuddet beskattes fuldt ud. Det må vi se efter i sømmene«, siger Vestager.

Så det er juristerne i hendes kommission i gang med.

Der er et stykke til, at alle virksomheder betaler den skat, de skal

Sagen om de hemmelige skatteaftaler har fået kolossal opmærksomhed, siden Politiken og 30 andre medier i 26 lande for et år siden afslørede 548 dokumenter, som var lækket fra et af verdens største revisionsfirmaer, PwC, i Luxembourg. Dokumenterne afslørede, hvordan Luxembourg systematisk udhuler skattegrundlaget i de 27 andre EU–lande ved at tilbyde multinationale virksomheder, at de kan slippe med en symbolsk skat, hvis de flytter deres overskud til Luxembourg.

LÆS OGSÅ

Og det lille land bruger endda EU’s egne regler til formålet – blandt andet reglen om, at et datterselskab i et land, for eksempel Danmark, skattefrit kan udbetale udbytte til et moderselskab i et andet land, i dette tilfælde Luxembourg. Formålet er, at der ikke skal betales skat af det samme overskud to steder i EU, og at skatten i dette tilfælde skal betales i Luxembourg. Men de lækkede dokumenter viste, at Luxembourg i hemmelighed aftaler med store virksomheder som Pepsi, Ikea, Volkswagen og iTunes, at de kan slippe med at betale en symbolsk skat. EU-regler, som skulle forhindre dobbeltbeskatning, bliver på den måde brugt til det modsatte: dobbelt skattefrihed.

Flere sager sandsynlige

Afsløringerne dominerede alle europæiske medier, få dage efter at Margrethe Vestager i november fjor var begyndt i sit nye job som konkurrencekommissær i EU. Hendes spanske forgænger, Joaquín Almunia, var så småt i gang med at undersøge en lille håndfuld skatteaftaler i Luxembourg, Holland og Irland, men nu satte Vestager fart på: 17. december bad hun alle 28 medlemslande oplyse, om de laver den slags skatteaftaler med virksomheder. Og hvis de gør, sende alle aftaler fra 2010 til 2013 til EU-kommissionen.

Resultatet er, at kommissionen nu »analyserer« yderligere 300 skatteaftaler, oplyser Margrethe Vestager.

»Det vil sandsynligvis føre til, at vi åbner endnu flere sager«, siger hun.

»Der er et stykke til, at alle virksomheder betaler den skat, de skal«, siger Margrethe Vestager om det første år efter LuxLeaks-afsløringerne.

Vi er færdige, når vi er tilfredse med kvaliteten af sagsarbejdet. Ikke før

»Vi har ikke taget det afgørende skridt, men vi har taget skridt i den absolut rigtige retning. Men der skal meget mere til, end det vi har nået i løbet af det første år. Dels det konkrete sagsarbejde, som jeg har ansvaret for, dels det lovgivningsmæssige, som økonomikommissær Pierre Moscovici har ansvaret for. Her har vi fået vedtaget automatisk udveksling af oplysninger om denne type af skatteaftaler mellem de lande, hvor en virksomhed er aktiv«, siger Vestager.

Ekstraskat fra Fiat og Starbucks

Hendes egen del af kommissionen har for to uger siden truffet afgørelse i to sager om skatteaftaler: Luxembourgs særaftale med Fiat og Hollands med Starbucks. I begge tilfælde afgjorde kommissionen, at de to selskaber får skatterabat, som er ulovlig statsstøtte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKLEN

Som konsekvens kræver kommissionen, at Luxembourg og Holland hver skal opkræve mellem 150 og 225 millioner kroner i skat fra henholdsvis Fiat og Starbucks, hvor de to selskaber hidtil er sluppet med at betale henholdsvis cirka 3 og 4,5 millioner kroner i skat. Begge lande og begge virksomheder har afvist afgørelsen, som de vil have prøvet ved domstolene.

Margrethe Vestager vil ikke sætte dato på, hvornår der kommer afgørelser i sager mod Amazon, Apple og den særlige ordning i Belgien, samt de 300 mulige nye sager. »Vi er færdige, når vi er tilfredse med kvaliteten af sagsarbejdet. Ikke før«, siger hun.

Danske sager

I Danmark gik Skat på jagt i de lækkede dokumenter fra Luxembourg, da de blev gjort offentligt tilgængelige.

»Vi har hørt om, at den slags aftaler findes, men vi har aldrig før fået at vide, hvad der står i dem, og vi har aldrig set en«, sagde Troels Kjølby Nielsen, Skats kontorchef med ansvar for internationale skatteaftaler, til Politiken.

I dag er Skat ved at undersøge 80 sager på baggrund af de lækkede dokumenter, fremgår det af et skriftligt svar:

»Skat har gennemgået dokumenterne i 13 skatteaftaler, hvor Danmark er direkte nævnt, for at afdække, om der burde være afregnet skat til Danmark. Efter gennemgangen er der enkelte dokumenter, som giver anledning til nærmere undersøgelser. Endvidere undersøger Skat, hvor mange af de udenlandske koncerner, hvis skatteaftaler er offentliggjort i LuxLeaks-databasen, der ejer danske datterselskaber. I det omfang det konstateres, at koncernerne har danske datterselskaber, bliver dokumenterne i de pågældende skatteaftaler gennemgået. Indtil videre undersøger Skat dokumenterne i cirka 80 sager med henblik på, om der er situationer, hvor der burde afregnes skat til Danmark«, skriver Skat i svaret.

»Uretfærdigt skattesystem«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men både Danmark og EU har langt igen, hævder to rapporter om EU og selskabsskat, timet til årsdagen for LuxLeaks. Bag den ene står 14 organisationer, blandt dem danske Ibis. En af konklusionerne i den er, at selv om der er sket fremskridt, så understøtter EU fortsat et »uretfærdigt skattesystem«, hvor »hemmelige skatteaftaler, traktater, og postboksselskaber florerer«.

EU’s indsats mod skattely er heller ikke meget synlig på hitlisten over lande, hvor penge kan gemmes mest effektivt. Listen laves af Tax Justice Network, en lobbyorganisation mod skattely, som netop har offentliggjort 2015-udgaven af sit ’hemmelighedsindeks’. For to år siden var EU repræsenteret med fire navne på top-20: Luxembourg (nr. 2), Tyskland (8), Jersey (16) og Guernsey (17). De fire er der stadig, men i 2015-udgaven har også Storbritannien sneget sig ind som ny nummer 15 på listen over de i denne sammenhæng værste lande.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra John Hansen, Luxembour-lækage, Virksomheder, Global økonomi eller Økonomi, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce