0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nordens største bank står bag hundredvis af selskaber hos advokatfirma i Panama, hvor anonyme selskaber er storindustri. Kilde: politiken.tv / John Hansen

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan opstod den største lækage nogensinde

Tyske graverjournalister fortæller i detaljer om #PanamaPapers, der begyndte, da en anonym whistleblower gik til pressen.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

John Doe: »Hej, det er John Doe her. Interesseret i data?«

Süddeutsche Zeitung: »Vi er meget interesserede«.

John Doe: »Der er et par betingelser. Mit liv er i fare. Vi kan kun chatte gennem krypterede filer. Intet personligt møde, nogensinde. Hvilke historier, I vil bringe, er selvfølgelig op til jer«.

Süddeutsche Zeitung: »Hvorfor gør du det her?«

John Doe: »Jeg vil gerne have, at disse forbrydelser når ud til offentligheden«.

Süddeutsche Zeitung: »Hvor meget data taler vi om?«

John Doe: »Mere end du nogensinde har set«.

Sådan starter, ifølge den tyske avis Süddeutsche Zeitung, den korrespondance, som nu har resulteret i PanamaPapers. Det største læk i journalistikkens historie på i alt 11,5 millioner interne dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca.

Dokumenterne viser, at et væld af magtfulde personer kan knyttes til skattely i Panama. Herunder blandt andre Ukraines præsident Petro Poroshenko, Saudi-Arabiens kong Salman og Islands statsminister Sigmundur Gunnlaugsson. Samt indirekte til den syriske præsident Bashar Assad, den kinesiske præsident Xi Jinpin og Ruslands præsident Vladimir Putin.

Bag John Doe gemmer sig en anonym whisteblower, som i begyndelsen af 2015 tog kontakt til Süddeutsche Zeitung, en af Tysklands største aviser, som har hovedsæde i München. Den anonyme kilde sendte herefter krypterede interne dokumenter fra Mossack Fonseca, som sælger og opretter dulgte offshore-selskaber rundt om i verden. Disse selskaber giver deres ejere mulighed for at dække over deres forretninger, uanset hvor lyssky de måtte være.

Netværk blev langsomt optrevlet

To af journalisterne på graverredaktionen på Süddeutsche Zeitung fortæller - samtidig med offentliggørelsen af det enorme læk – om, hvordan de gennem det meste af et år har arbejdet med de omfattende data, der løber op i et omfang på omkring 2,6 terabyte.

»Jeg har aldrig mødt denne person ansigt til ansigt. Vi talte via en krypteret chat. Jeg spurgte ham ret åbent om, hvorfor han gjorde det, han gjorde. Han svarede, at han mente, at de (advokatfirmaet, red.) blev nødt til at stoppe deres foretagende«, siger en af journalisterne, Bastian Obermayer, i et interview på Süddeutsche Zeitungs hjemmeside.

En anden af graverjournalisterne, Frederik Obermaier, fortæller, at avisen efter at have modtaget de indledende data begyndte at fokusere på tråde til Rusland, Island og det internationale fodboldforbund Fifa.

Samt at man har oprullet hele sagen sammen med 376 journalister på 109 medier i 76 lande gennem organisationen International Consortium of Investigative Journalists, ICIJ.

»Vi havde det her enorme materiale, præsenteret i form af e-mails, pdf-filer, fotofiler, kopier af pas og uddrag fra Panama-virksomhedens database.Vi søgte først på Putin. Der kom ikke noget frem. Så søgte vi på mellemmænd. Disse mennesker optræder nemlig ikke nødvendigvis i vores data selv. Men det gør deres koner, deres sønner eller deres svigersønner. Og på den måde kunne vi langsomt optrevle en persons netværk«, siger Frederik Obermaier.

Han fortæller videre, at avisen i sin research fandt frem til adskillige dokumenter, hvori den berømte russiske cellist Sergei Roldugin optrådte. Roldugin har kendt Ruslands præsident Vladimir Putin, siden de var teenagere.

»Vi finder denne musiker, en ven af Putin, som ikke er forretningsmand, men som pludselig er forbundet til transaktioner til en værdi af flere hundreder millioner. Og så spørger vi os selv: hvordan ender en musiker op med så mange penge?«, siger Frederik Obermaier.

Og fortsætter om det sjældne indblik ind i offshore-forretningsverdenen:

»I databasen er der diktatorer, medlemmer af den japanske Yakuza, den sicilianske mafia, den russiske mafia, våbenhandlere, narkohandlere, pædofile. Man bliver en lille smule nervøs, når man tænker på, at denne læk alene afslører dem alle sammen, og at det hele startede på Süddeutsche Zeitung«.

Alverdens journalister mødtes i München

Dokumenterne i Panama-lækagen dækker perioden fra advokatfirmaet Mossack Fonsecas etablering i 1977 frem til udgangen af 2015 og omhandler 214.000 selskaber og underselskaber.

De mange millioner interne dokumenter afslører, hvordan ikke blot højtstående politikere og statsledere, men også sportsstjerner og andre rigmænd gemmer deres formuer i anonyme selskaber i skattely.

PanamaPapers har siden i aftes ryddet forsider i medier verden over. To danske medier, DR og Politiken, er med i organisationen ICIJ og har dermed været blandt de første, der kunne offentliggøre det opsigtsvækkende læk.

Politikens økonomijournalist John Hansen er blandt dem, der har haft adgang til materialet i PanamaPapers. Han mødtes med omkring 100 andre journalister hos Süddeutsche Zeitung i München i begyndelsen af september 2015.

»Det var et to dages møde, hvor vi blev orienteret nærmere om materialets omfang og indhold, og eksperter fortalte om bl.a. Panamas selskabs- og skattelovgivning etc. Vi diskuterede publiceringstidspunkter, men havde meget forskellige interesser, da der både var netmedier, dagblade, magasiner og tv-stationer med ambitioner om timelange dokumentarudsendelser med ved bordet. Vi diskuterede også diverse strategier og fælles retningslinjer; hvornår skulle vi besøge Panama og hvordan? Hvornår skulle vi kontakte kilder? Hvornår skulle vi røbe for kilder, at der var tale om en lækage fra Mossack Fonseca, etc.«, fortæller John Hansen.

Annonce

100.000 tweets i timen

Politikens journalist sad i aftes ved sin computer på avisens redaktion og fulgte med, mens lækagen blev rullet ud.

»Det gik VILDT hurtigt. Fra kl. 20.00 var kurven over antallet af tweets tæt på lodret, og klokken 22.45 konstaterede jeg, at #panamapapers genererede 100.000 tweets pr. time. Fra alle verdenshjørner og på alle sprog og alfabeter – kinesisk, græsk, kyrilisk, arabisk og hvad har vi. Fænomenet blev globalt i løbet af få minutter. Det er fascinerende«, siger John Hansen.

Hvad er det sådan en lækage kan, journalistisk set?

»Når sagen har denne tonnage, kan den tage dagsordenen i næsten hele verden på en gang, hvilket giver en enorm gennemslagskraft. Dem, historierne handler om, indser meget hurtigt, at det her ikke går over af sig selv, og vi kan se, at mange reagerede hurtigt med forsøg på modforanstaltninger. Jeg tror på, at medierne kan gøre verden til et lidt bedre sted, når det handler om skattely og andre former for at snyde fællesskabet«, siger Politikens økonomijournalist.

Han vurderer, at lækager som PanamaPapers kan få aktører, der på overfladen er ’pæne’, til fremover at vurdere, om det er risikoen værd at deltage i offshore-/skattelytrafikken. Alene fordi man risikerer, at eksponeringen bliver for stor og negativ.

»Jeg tror, at konsekvenserne bliver store, om end nok lidt mere diffuse end ved de to seneste lækager: LuxLeaks, som spillede ind i et veldefineret politisk rum (Luxembourg/EU) og straks blev grebet af en nytiltrådt EU-Kommission. Og SwissLeaks, som handlede om en bestemt bank«, siger John Hansen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?