0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sådan opstod den største lækage nogensinde

Tyske graverjournalister fortæller i detaljer om #PanamaPapers, der begyndte, da en anonym whistleblower gik til pressen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nordens største bank står bag hundredvis af selskaber hos advokatfirma i Panama, hvor anonyme selskaber er storindustri. Kilde: politiken.tv / John Hansen

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

John Doe: »Hej, det er John Doe her. Interesseret i data?«

Süddeutsche Zeitung: »Vi er meget interesserede«.

John Doe: »Der er et par betingelser. Mit liv er i fare. Vi kan kun chatte gennem krypterede filer. Intet personligt møde, nogensinde. Hvilke historier, I vil bringe, er selvfølgelig op til jer«.

Süddeutsche Zeitung: »Hvorfor gør du det her?«

John Doe: »Jeg vil gerne have, at disse forbrydelser når ud til offentligheden«.

Süddeutsche Zeitung: »Hvor meget data taler vi om?«

John Doe: »Mere end du nogensinde har set«.

Sådan starter, ifølge den tyske avis Süddeutsche Zeitung, den korrespondance, som nu har resulteret i PanamaPapers. Det største læk i journalistikkens historie på i alt 11,5 millioner interne dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca.

Dokumenterne viser, at et væld af magtfulde personer kan knyttes til skattely i Panama. Herunder blandt andre Ukraines præsident Petro Poroshenko, Saudi-Arabiens kong Salman og Islands statsminister Sigmundur Gunnlaugsson. Samt indirekte til den syriske præsident Bashar Assad, den kinesiske præsident Xi Jinpin og Ruslands præsident Vladimir Putin.

Bag John Doe gemmer sig en anonym whisteblower, som i begyndelsen af 2015 tog kontakt til Süddeutsche Zeitung, en af Tysklands største aviser, som har hovedsæde i München. Den anonyme kilde sendte herefter krypterede interne dokumenter fra Mossack Fonseca, som sælger og opretter dulgte offshore-selskaber rundt om i verden. Disse selskaber giver deres ejere mulighed for at dække over deres forretninger, uanset hvor lyssky de måtte være.

Netværk blev langsomt optrevlet

To af journalisterne på graverredaktionen på Süddeutsche Zeitung fortæller - samtidig med offentliggørelsen af det enorme læk – om, hvordan de gennem det meste af et år har arbejdet med de omfattende data, der løber op i et omfang på omkring 2,6 terabyte.

»Jeg har aldrig mødt denne person ansigt til ansigt. Vi talte via en krypteret chat. Jeg spurgte ham ret åbent om, hvorfor han gjorde det, han gjorde. Han svarede, at han mente, at de (advokatfirmaet, red.) blev nødt til at stoppe deres foretagende«, siger en af journalisterne, Bastian Obermayer, i et interview på Süddeutsche Zeitungs hjemmeside.

En anden af graverjournalisterne, Frederik Obermaier, fortæller, at avisen efter at have modtaget de indledende data begyndte at fokusere på tråde til Rusland, Island og det internationale fodboldforbund Fifa.

Samt at man har oprullet hele sagen sammen med 376 journalister på 109 medier i 76 lande gennem organisationen International Consortium of Investigative Journalists, ICIJ.

»Vi havde det her enorme materiale, præsenteret i form af e-mails, pdf-filer, fotofiler, kopier af pas og uddrag fra Panama-virksomhedens database.Vi søgte først på Putin. Der kom ikke noget frem. Så søgte vi på mellemmænd. Disse mennesker optræder nemlig ikke nødvendigvis i vores data selv. Men det gør deres koner, deres sønner eller deres svigersønner. Og på den måde kunne vi langsomt optrevle en persons netværk«, siger Frederik Obermaier.

Han fortæller videre, at avisen i sin research fandt frem til adskillige dokumenter, hvori den berømte russiske cellist Sergei Roldugin optrådte. Roldugin har kendt Ruslands præsident Vladimir Putin, siden de var teenagere.

»Vi finder denne musiker, en ven af Putin, som ikke er forretningsmand, men som pludselig er forbundet til transaktioner til en værdi af flere hundreder millioner. Og så spørger vi os selv: hvordan ender en musiker op med så mange penge?«, siger Frederik Obermaier.

O