Den kinesiske regering har kastet sig ud i en redningsaktion for at bremse det værste aktiekursfald i to årtier og redde både sin troværdighed og landets vækst. Foreløbig uden held, og det kan sende chokbølger gennem verdensøkonomien, der netop synes at have undgået en græsk krise, siger flere analytikere.
Tirsdag faldt det toneangivende Shanghai-indeks 1,3 procent, og i dag følger et fald på yderligere fire procent, og dermed er det faldet med godt 30 procent siden toppen for fire uger siden. Et så dramatisk fald på en måned er ikke set i mere end to årtier, og mange aktier er faldet endnu mere.
Mange småsparere har mistet en stor del af deres opsparing oven på en stemning af rødglødende børseufori, der har grebet landet i flere måneder og kulminerede i juni.
En stemning, der i høj grad blev skabt af den kinesiske regering, der med nemme aktielån og entusiastiske erklæringer ønskede at kickstarte en indenlandsk aktionærkultur og skaffe penge til privatiseringer - men som nu kæmper med at redde sin troværdighed, efter at boblen brast.
»Finanssystemet handler om tillid og gennemsigtighed, men regeringen sørger ikke for nogle af delene«, lyder det bittert i Financial Times fra Dee Sum, en 35-årig bankmand i Hongkong, hvis familie er blevet hårdt ramt af aktiefaldene.
Børsråd fra frisøren
Andre småinvestorer lod sig gribe af stemningen helt uden at have en bankmand i familien. Tag for eksempel Sophie Wang, en 32-årig skolelærer fra Nanjing, der først kastede sig ud i det frådende aktiemarked for to uger siden. Da var markedet allerede på vej nedad, men mange amatøranalytikere nægtede at acceptere, hva der var ved at ske.
»Jeg følger ikke særlig godt med i nyheder om aktier. Min frisør sagde, at det stadig var et opadgående marked, og jeg blevet nødt til at være med«, siger hun til amerikanske Wall Street Journal.
Hun har nu mistet 32 procent af sine investeringer - og ifølge avisen aner hun nu ikke, hvad hun skal gøre, så hun holder fast i sine investeringer.
Det kan blive meget værre endnu
Umiddelbart er kursfaldet trods alt beskedent i forhold den lange, massive optur, der har præget aktiemarkedet især det seneste halvår. Shanghai-indekset ligger trods styrtdykket stadig højere, end det gjorde for fire måneder siden.
Det er bare ikke megen trøst for de millioner af småsparere, der først kom sent ind i markedet i tiltro til, at regeringen havde styr på sin politik. Problemet er, at de fleste lige nu forventer, at det bliver værre, før det bliver bedre.
»Jeg kan ikke se nogen ændringer i den nedadgående trend«, siger Qi Yifeng, analytiker ved analysefirmaet CEBM, til The Guardian. »Det er kun et spørgsmål, om markedet vil falde i langsommere tempo, eller om det vil fortsætte i frit fald«.
Dermed er der en alvorlig risiko for, at regeringens forsøg på at skabe entusiasme for børslivet kan have givet et alvorligt bagslag, hvor folk i stedet udvikler skræk for det.
»De kinesiske myndigheder ville gerne have helt almindelige kinesere til at deltage i aktieinvesteringer. Derfor gjorde de det nemt at åbne konti og depoter, hvor man kunne få kredit og bruge lånte penge til at investere i aktier, siger Bjarke Roed-Frederiksen, der er seniorøkonom ved Handelsbanken og følger Kinas økonomi tæt. »Det er lidt kortsigtet, for som man kan se nu, skabte det en kunstig boble«.
Verdensøkonomiens motor hakker
Kina har i de seneste mange år været en af verdens hurtigst voksende økonomier, og i 2010 passerede landet officielt Japan som verdens næststørste økonomi efter USA.
Den gennemsnitlige kineser er stadig ikke nær så rig som for eksempel en japaner - men der er mange flere kinesere. Det betyder, at Kina har været verdensøkonomiens vigtigste drivkraft.
De seneste år er væksten dog stagneret, blandt andet på grund af et manglende indenlandsk forbrug. Kineserne har populært sagt ikke været helt så ivrige for at bruge den stigende velstand, som regeringen kunne ønske.
Aktienedturen er bekymrende for regeringen, ikke mindst på grund af dens beslutning om at privatisere mange statslige virksomheder.
»For myndighederne er det sjovere at børsnotere statslige virksomheder i et stærkt aktiemarked. Samtidig vil de gerne holde hånden under bankerne, fordi de bidrager mere og mere til den økonomiske vækst«, siger Bjarke Roed-Frederiksen.
Kina er klar til at investere en formue i SydamerikaSå det var fristende at gøre det nemt for kineserne at blive ivrige småinvestorer - og øge både bankernes indtjening og den forbrugertillid, der får folk til at hæve privatforbruget. Derfor fik bankerne lov til at tilbyde de nemme investeringslån.
Men da markedet dykkede, reagerede mange banker med at kræve, at investorerne solgte ud for at begrænse deres tab. Med nye kursfald til følge.
Panikløsninger
Nu prøver regeringen at forbyde bankerne at pålægge kunderne at sælge aktier. Populært sagt er den statsstøttede entusiasme blevet erstattet af et statsligt forbud mod at begrænse tabene.
Samtidig har de statslige investeringsfonde fået besked på at købe aktier op, og renten er blevet sænket for at stimulere økonomien. Intet har hjulpet.
»Vi er ved et punkt, hvor regeringen skjuler den ene dårlige politik med en anden«, siger Tai Hui, der er chefanalytiker ved JP Morgan Asset Management i Hongkong, til nyhedsbureauet Bloomberg.
Asiatisk øltørst redder Carlsberg fra underskudMinisterpræsident Li Keqiang havde ikke held med at tabe panikken ned, da han tirsdag morgen udsendte en erklæring på et statsligt website. Her erklærede han tillid til den kinesiske økonomi, men nævnte ikke de seneste ugers kursfald med et ord. Kort efter faldt kurserne altså igen.
Det er alvorligt for resten af verden, siger flere økonomer. Et gryende opsving kan komme i fare, hvis verdensøkonomiens motor taber fart.
»Det, der sker i Kina, vil få langt større konsekvenser end noget nålestik, Grækenland kan give de kommende uger eller måneder«, siger Frederic Neumann, ledende økonom i storbanken HSBC i Hongkong, til Bloomberg.
Græsk gældskrise: Nu kan alt blive afgjort på søndagfortsæt med at læse
