En Louis Vuitton-taske over armen, et Omega-ur om håndleddet og en BMW i garagen.
Selvom den bratte opbremsning i den kinesiske økonomi de seneste måneder har trukket mange overskrifter, så er den kinesiske middelklasse stadig vild med luksusvarer og bling bling – især hvis det kommer fra Europa eller USA.
I denne uge aflagde luksusselskabet LVHM, Louis Vuitton Moët Hennessy, moderselskabet bag Louis Vuitton-tasken, Hennessy-cognacen og Dom Pérignon-champagnen, regnskab for tredje kvartal, og her var det igen kinesernes hang til luksus, der slog igennem, og blandt andet sikrede en fremgang på hele 12 procent i salget af Hennessy-cognac.
»LVHM leverer et solidt regnskab, og det er interessant, at fremgangen i salget af selskabets luksusvarer fortsat stiger i Kina. Det viser, at de kinesiske forbrugere stadig bruger penge på luksusvarer, selvom den økonomiske vækst i landet er løjet noget af«, siger Lars Møgeltoft, der er chefaktiestrateg i Nordea.
Bilmærker under pres
Dyre europæiske bilmærker som BMW og Audi, der tidligere har nydt godt at kinesernes lyst til lækre – dyre – biler, oplever i øjeblikket, at kineserne kræver en vis rabat, men disse biler er stadig populære i Kina. Og så er kineserne helt tossede med Mercedes, der oplever en solid vækst i salget i Kina.
Men også mindre luksuriøse vestlige bilmærker som Citroën, Volvo og Ford satser stort på Kina og har indtil nu hevet mange penge hjem på bilglade kinesere. For at stå stærkt på det kinesiske marked har Citroën blandt andet sponsoreret de bedste kinesiske badmintonspillere. Deres popularitet i Kina vil gøre mange rockstjerner misundelige, og en sådan sponsoraftale har bestemt ikke været billig for den franske bilproducent.
»Der er en tendens til, at efterspørgslen på biler er lidt svagere, og at selskaberne derfor bliver nødt til at give rabatter. Det presser både omsætning og lønsomhed i selskaberne, men det ser man ikke i samme omfang hos luksusgodeselskaberne som LVMH«, siger Lars Møgeltoft og fortsætter:
»Vi forventer, at brands som LVHM og andre inden for luksussegmentet fortsat vil klare sig godt. I et land med 1,4 milliarder mennesker, der oplever en solid reallønsfremgang, er det vores forventning at efterspørgslen på disse varer vil fortsætte med at stige«.
Der er dog luksusbrands, der kan mærke, at pengene sidder lidt mindre løst på kineserne - eller at de i hvert fald ikke bruger pengene på deres produkter.
Centralbankchef tre gange på lukkede møder: Ja, aktieboblen er bristet i KinaDet så man, da Burberry, der primært er kendt for deres ikoniske trenchcoat, leverede regnskab denne uge. Her var der mærkbar tilbagegang i Asien, og det fik investorerne til at sende aktien ned.
Fortsat fremgang
Dansk-kineseren, Amy Zhuang, der er Kina-økonom i Nordea og en stor del af året arbejder fra bankens kontor i Shanghai, er dog ikke i tvivl om, at kinesernes appetit på luksusvarer vil fortsætte med at vokse de kommende år - også selvom den økonomiske vækst i landet har skiftet gear.
For selvom den økonomiske vækst er faldet markant tilbage det seneste år, er det vigtigt at huske på, at væksten stadig er langt højere end i den vestlige verden.
Fra at have haft tocifrede vækstrater i en årrække, var forventningen, at væksten ville stabilisere sig på omkring 7 procent. Som det ser ud nu, er væksten dog noget lavere og ligger på omkring 4 procent. Amy Zhuang understreger, at det selvfølgelig er bekymrende, at væksten på nuværende tidspunkt er næsten halveret i forhold til forventningerne, men hun anser det ikke for at være alarmerende.
Kryptiske strategier får en del af skylden for store kursfaldHun understreger, at det er helt naturligt, at tidligere tiders vækstrater ikke er en del af fremtiden for Kina, og at det langt henad vejen vidner om en mere langtidsholdbar økonomi.
Kina var i en årrække kendt som »hele verdens fabrik«, men nu byder andre lande sig til som billigere produktionslande, og den kinesiske vækst er ikke længere i samme grad drevet af eksport. Det har betydet, at væksten er gået ned i gear som en naturlig konsekvens af, at økonomien befinder sig i en transitionsfase, hvor den bevæger sig fra primært at være drevet af eksport til i højere grad at være drevet af indenlandsk efterspørgsel.
Det betyder netop, at forbruget i Kina stiger, og at endnu flere kinesere får råd til at købe luksusvarer.
»For at kunne købe luksusvarer, kræver det selvfølgelig en vis økonomisk formåen. Men derudover handler det også om at være villig til at betale en vis merpris for en vare af et bestemt mærke, og det er der rigtigt mange kinesere, der er. Kinesere elsker luksusvarer«, siger hun og uddyber:
»Der er meget status forbundet med at have den rigtige bil, den rigtige taske og det rigtige tøj. Og generelt er kineserne meget mere 'bling bling', end man er i den vestlige verden. De vil stadig gerne skilte med, at de har råd til at købe mærkevarer«.
520 millioner kinesere drog på efterårsferie
Kineserne har de seneste år haft en reallønsfremgang på omkring 15 procent årligt, og der er rigtigt mange kinesere, der har en pæn økonomi.
For eksempel var der 520 millioner kinesere, der brugte deres efterårsferie på at rejse - de fleste dog inden for landets grænser. Det er en stigning på 11 procent i forhold til året før og vidner om, at mange kinesere har god luft i økonomien.
Mange kinesere rejser også til udlandet for at shoppe, og her er det især Europa, der hitter.
»Jeg har ofte tabt kæben, når jeg har set dem komme ud af en dyr taskebutik med ti luksustasker under armen. Men så har de måske også købt tasker med hjem til veninderne«, fortæller Amy Zhuang.
»Og der er ingen tvivl om, at det giver ekstra prestige, hvis man for eksempel kan sige, at Chaneltasken er købt i Paris«.
Når man nærlæser regnskabet fra LVMH bider Lars Møgeltoft da også mærke i, at salget af det, koncernen kalder læder og tekstil, altså tasker, sko og tøj, faktisk er gået en smule tilbage i Kina. Til gengæld har den del af forretningen oplevet en voldsom fremgang i Europa, men også i Europa er det kinesere, der løfter omsætningen.
»Selskabet peger selv på, at den store fremgang i Europa især skyldes, at kinesere rejser til Europa og køber tingene her«, siger han.
Sidste år rejste 100 millioner kinesere til udlandet, og det tal forventes at være betydeligt højere i år.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Anne Klejsgaard, Global Økonomi eller Økonomi, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
fortsæt med at læse
