Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Danske Bank prøver nu ad frivillighedens vej at skille sig af med et stort antal medarbejdere.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Bank vil af med 2.000 medarbejdere

Ansættelsesstop og frivillige aftrædelser i stor stil skal give Danske Bank mere luft i budgettet til investeringer.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danske Bank vil nu slanke medarbejderstaben i en omfattende spareøvelse.

Frem til månedens udgang tilbyder banken frivillige aftrædelsesordninger til 2.000 af bankens 11.000 medarbejdere. I forvejen har storbanken indført ansættelsesstop.

»Som led i vores plan for at blive en bedre bank har vi behov for at reducere omkostningerne, så vi blandt andet kan investere markant i at blive en endnu mere digital, enkel og effektiv bank«, siger Anne Knøs, midlertidig HR-chef i Danske Bank.

»I den forbindelse ser vi på alle omkostninger på tværs af koncernen, og det indebærer også, at vi over tid vil blive færre medarbejdere. Vi har tidligere indført ansættelsesstop, og vi har i Danmark også åbnet for muligheden for frivillige fratrædelser for medarbejdere i særligt hovedsæde- og stabsfunktioner«, siger hun.

Danske Bank vil ikke oplyse, hvad der sker, hvis der ikke er 2.000 medarbejdere, der tager imod tilbuddet om en frivillig aftrædelse.

Hænger fast i dyndet

Spareøvelsen bliver meldt ud samme dag, som Danske Bank må tage til takke med bundplaceringen i en stor dansk imageundersøgelse.

Det er analyseinstituttet Voxmeter, der har spurgt over 51.000 bankkunder, hvordan de ser på deres bank.

Ifølge undersøgelsen har Danske Bank de mindst tilfredse kunder - blandt andet på grund af bankens sager om hvidvask og problematiske investerings-produkter.

»Kunderne i Danske Bank er faktisk rigtig godt tilfredse med den service og rådgivning, de får i banken. Det bliver bare overskygget af de mange negative sager, som banken har været ramt af. Derfor hænger Danske Bank stadig fast i dyndet«, siger Christian Stjer, administrerende direktør hos Voxmeter til Ritzau.

Hos Danske Bank erkender privatkundedirektør Thomas Mitchell, at det kræver tid og hårdt arbejde at genskabe tilliden.

»Der er ingen tvivl om, at de sager, vi har haft, har været alvorlige, og det bliver vi straffet for i imagemålinger. Vi har skiftet ud i ledelsen, og vi har og vil fortsat gennemføre massive investeringer for at hindre, at vi bliver misbrugt til økonomisk kriminalitet. Det bliver et langt sejt træk, men vi skal vise i handling, at de ting, der er sket, ikke harmonerer med den måde, vi ønsker at drive bank på«, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden