Det hele begyndte med en fyring.
I året 1883 blev journalisterne Viggo Hørup og Edvard Brandes fyret fra Morgenbladet – partiet Venstres første dagblad i København. Afskedigelsen kom, efter at bladet havde bragt en nedsablende artikel om den danske teolog og salmedigter N.F.S. Grundtvig, skrevet af Brandes. Dengang var de danske aviser tæt forbundet til de politiske partier, og en offentlig dårligdom om en af tidens største nationalskikkelser var mere, end Venstre kunne kapere i sin egen morgenavis.
Fyringen stoppede dog ikke de to journalister, der var kendt som et særpræget, højt begavet makkerpar, hvor Hørup (1841-1902) var den intellektuelle lærersøn, jurist og politiker, og Brandes (1847-1934) var den irreligiøse jødiske videnskabsmand og forfatter med en svaghed for kultur og dannelse.
De to ville mere med journalistikken og allierede sig derfor allerede året efter i 1884 med Herman Bing. Kassereren Bing (1845-1896) havde økonomisk tæft og kunne skaffe penge til et nyt avisprojekt, en ny morgenavis – Politiken skulle den hedde.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
