»Der sidder en lille dame i en latterlig hytte i Hviderusland, som lever af kartofler. Og så får hun Nobelprisen og 10 millioner kroner. En aktivistagtig, stærk lille kvinde, der har kæmpet imod alle mulige tosser«.
I ugens Bogfolk fortæller Jes Stein Pedersen om den energiske og modige dokumentarist Svetlana Aleksijevitj, hvis sidste bog »Secondhand-tid« for nyligt er udkommet på dansk.
Aleksijevitj var et ukendt navn herhjemme, da hun i 2015 fik Nobelprisen for sine dokumentariske værker om helt almindelige menneskers erfaringer med krig, mod og lidelse i den gamle Sovjetunion.
Aleksijevitj skriver med øret, hun rejser rundt med sin båndoptager og indsamler menneskers beretninger, iagtagelser og minder og gør det til litteratur. En slags vidnesbyrdlitteratur, som hun selv kalder det.
Og nu er hele tre af hendes værker udgivet på dansk.
I Bogfolk ser vi både på »Krigen har ikke et kvindeligt ansigt«, »Zinkdrengene« og den på dansk aktuelle »Secondhand-tid«. Bøger, som tilsammen giver et dybt indblik i det sovjetiske samfund, som Aleksijevitj har gjort det til sin skæbne og ambition at skrive om.
Vært: Jes Stein Pedersen
I redaktionen: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman, Katrine Hornstrup Yde og Hanne Budtz-Jørgensen.
Hør ugens Bogfolk her:
Hør også alle andre afsnit af Bogfolk på pol.dk, som podcast i bl.a. iTunes og i Politikens nye app ’Politiken Podcast’, som kan hentes i app store.
Bruger du en android-tablet eller -mobil kan du tilføje feedet til din podcast-app.
fortsæt med at læse
