0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Melissa Kühn
Foto: Melissa Kühn

Ursula Andkjær Olsen, forfatter, aktuel med romanen 'Krisehæfterne'.

Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogfolk: Ursulas syrede drøm tilbyder romangenren nyt land

Ursula Andkjær Olsen har med flere udgivelser slået sig fast som en af Danmarks mest prominente lyrikere. Nu er hun så debuteret som romanforfatter med ’Krisehæfterne’, der blandt andet kan læses som en kritik af kapitalismen og liberalismen.

Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogfolk

#87: Ursulas syrede romandrøm
#87: Ursulas syrede romandrøm

Henter…

Romanen vækker store følelser hos anmelderne. Politikens egen anmelder, Lilian Munk Rösing, beskriver, hvordan »romangenren udfordres på det vildeste og smukkeste«, Erik Skyum-Nielsen fra Information kalder den både »Helvedesskrift« og »Himmeldagbog«, mens Weekendavisens anmelder, Lars Bukdahl, beskriver romanen som et »mageløst monstrum« og »et lyngennemblitzet tordenvejr«.

Kærlighed og økonomi hænger sammen helt fundamentalt. Det handler om hvad der er noget værd

Det mageløse monstrum er netop centrum for denne uges udgave af Bogfolk, hvor Jes Stein Pedersen har inviteret Ursula Andkjær Olsen i studiet. ’Krisehæfterne’ bliver af Andkjær Olsen selv beskrevet som »en bog om kærlighed og økonomi«. Selvom den kobling for mange måske ikke fremstår helt oplagt, giver det god mening, når forfatteren uddyber: »Økonomi og kærlighed er jo forbundne helt fundamentalt. De handler om, hvad der er noget værd«.

Undervejs i interviewet står koblingen mellem økonomi, kærlighed og voldsomme følelser endnu mere klar, når Andkjær Olsen forklarer, at hævn for eksempel grundlæggende handler om at betale noget tilbage. Hævn er en de centrale følelser, der er til stede i værket.

Interviewet bevæger sig også ud over selve romanen til en snak om, hvordan grådighed er en del af det at være menneske, og hvordan man ikke kan undgå at være grådig, når man lever i en tid, hvor markedet konstant stikker et nyt ’ønskeobjekt’ frem, som kortvarigt kan udfylde det tomrum – eller tab – som findes i mennesker.


Til sidst i Bogfolk kommer Mikkel Krause Frantzen forbi for at fortælle om ’Til stranden’ af Peter Højrup. Med afsæt i romanen, som Krause for nyligt anmeldte til Politiken, bevæger samtalen sig videre til en diskussion om, hvad der skal til for, at en roman med et politisk motiv, er vellykket.






Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden