I denne uges udgave af Bogfolk fortæller Peter Øvig Knudsen om sin erfaring med de elektrochok, som helbredte ham for en svær psykotisk depression.

Han havde ellers været rædselsslagen ved tanken om, at chokkene måske kunne tage hans minder fra ham og forvandle ham til en zombie. Han fortæller om aftenen op til:

»Jeg regnede med, at det ville være min sidste aften som ’mig’. Men alternativet var, at de ville give mig elektrochok alligevel. Jeg havde tidligere på dagen set en kvinde fra den lukkede blive kørt henad gangen, bæltefikseret, mens hun råbte »Nej, nej, nej, jeg vil ikke have flere elektrochok«. Lige der gik det op for mig, at de ville give mig det uanset hvad«.

Men elektrochokkene blev, ifølge Øvig, hans redning. Han ved godt, at ikke alle har god erfaring med det. I ’Jeg er hvad jeg husker’ undersøger han sit eget depressive forløb, taler med andre tidligere patienter fra psykiatrien og beskriver sin rejse væk fra det helvede, som depressionen var.

I Bogfolk fortæller han, hvad depressionen har gjort ved ham og hans familie, hvorfor han ikke husker lige så godt, som før han blev syg, og har fået lettere til gråd, men at lige netop dét måske ikke er så slemt: »Der er ingen gaver i en depression. Den tur ned i helvede, er der intet, der kan betale. Men den grådlabillitet og følsomhed, jeg har fået med, er måske ikke det værste«.

Til sidst i udsendelsen kommer Bøger-redaktør Lise Garsdal forbi til en samtale om ugens litteraturkritik.