Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Ugens bogfolk handler om Guzel Jakhin, en af Ruslands største nulevende forfattere. Hun skriver om Sovjetunionens barske fortid, og hendes debutroman ’Zulejkha åbner øjnene’ er netop oversat til dansk. Vores anmelder har mødt hende.

Anmelder om mødet med en af Ruslands største forfattere: »Det stærkeste ved at møde de her menneske er, at de simpelthen er udsat for noget, vi andre ikke kender til«

Foto: Christian Falck Wolff
Foto: Christian Falck Wolff

Guzel Jakhinas debutroman har solgt over en kvart million eksemplarer og er blevet oversat til mere end 40 sprog. Bogen handler i grove træk om hendes bedstemors oplevelser som barn og ung i det 20. århundredes Sovjetunionen. Det er hendes liv og følelser, som Jakhinas er interesseret i at videreformidle i bogen. Jakhina indså, at det var en af de eneste muligheder for at holde fast i hendes minder.

Politikens journalist Christian Johannes Idskov har netop interviewet hende og fortæller om det stærke møde, der dog også havde visse begrænsninger, fordi Jakhina stadig bor i Rusland og eksempelvis ikke må udtale sig om invasionen af Ukraine eller ytre sig kritisk om styret. Hun ville kun snakke om fortiden. Blandt andet hvordan Sovjetunionens kvinder var en usynlig magt under og efter krigen.

Til sidst taler vi om en anden russisk forfatter, Sergei Lebedev, som Christian Johannes Idskov har interviewet, men som ikke er bosat i Rusland, og derfor har mulighed for at tale mere frit om systemet.

Camille Landberger

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her