Tager du ind på Glyptoteket, kan du se på mumier i kælderen. På Nationalmuseet ligger der moselig bag glas. Og på Medicinsk Museion opbevarer de misdannede spædbørn og fostre bevaret i sprit. Alt sammen til gavn for de danske museumsgæster, som kan lære om fortiden gennem menneskerne, som kom før os.

Men nu har en diskussion sat ild i den internationale museumsverden. Er det etisk forsvarligt at udstille hoveder, tænder, hud, hår, knogler fra døde menneske? Og hvad er forskellen på egyptiske mumier og ligene på landets kirkegårde?

Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’, kulturjournalist Camilla Stockmann, har fulgt debatten om de døde mennesker i museernes montrer og blev svimmel i mødet med de etiske dilemmaer – foran to spædbørn i sprit.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

fortsæt med at læse

Jeg forsøger at ignorere en let svimmelhed, men jeg må finde mig i, at det er med kroppen først, jeg oplever udstillingen

• Det var ikke meningen, at de døde skulle fjernes fra deres grave og udstilles

• »Uanstændigt og respektløst«: Danskere røvede grønlandske kranier