»En god dag«, kaldte NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg det, da Sverige og Finland i maj sidste år afleverede deres ansøgninger om at blive optaget i NATO, mens Putins krig rasede i Europa. Men siden er den gode stemning forduftet, og Sverige og Finland er stadig ikke blevet lukket ind i varmen. For Tyrkiet har sagt nej. Og det, der lignede en formalitet, er nu en international krise. På tv er der billeder af vrede demonstranter, en præsident-dukke i en lygtepæl og brændende koraner. Men kampen mellem Tyrkiet og resten af NATO har været i gang i mange år, og handler om noget helt andet, end det der foregår nu og her. Det siger Jacob Svendsen, som skriver om sikkerhedspolitik på Politiken.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

fortsæt med at læse

Her er tre grunde til, at Nato finder sig i Erdogan

• Rasmus Paludan kaster Sverige ud i hidtil største krise med Tyrkiet

• Erdogan: »Sverige vil blive chokeret, når vi giver et andet svar til Finland«

• Vi troede ikke, at vi skulle høre mere om Rasmus Paludan. Det kommer vi til nu. Det har han lavet siden 2019