Tyrkiet kan formentlig godt acceptere, at Finland bliver medlem af Nato, siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.
De to neutrale lande Finland og Sverige søgte i maj i fjor om optagelse i Nato. Det skete, efter at Rusland 24. februar 2022 angreb Ukraine. Erdogan lader i bemærkninger til tyrkisk tv forstå, at Tyrkiet kan acceptere, at Finland bliver optaget i Nato, men at Sverige bliver ude.
»Om nødvendigt kan vi give et andet svar, når det gælder Finland. Sverige vil blive chokeret, når vi giver et andet svar til Finland«, siger den tyrkiske præsident.
Gentager krav til Sverige
Alle 30 lande i Nato skal acceptere et nyt medlemsland. Tyrkiet har hidtil blokeret for de to lande. Det er sket med begrundelsen, at de støtter kurdiske terrorister. Her har Erdogan været mest kritisk over for Sverige.
Han har kritiseret Sverige for ikke at ville udlevere en række personer, som Tyrkiet sætter i forbindelse med militante kurdere og et mislykket kupforsøg i 2016.
Det har ikke hjulpet på det svensk-tyrkiske forhold, af den dansk-svenske aktivist Rasmus Paludan har brændt en koran af foran Tyrkiets ambassade i Stockholm, den svenske hovedstad.
I tv-programmet søndag, hvor præsidenten mødtes med yngre vælgere, gentager Erdogan sine krav til Sverige.
»Hvis I absolut vil ind i Nato, så aflever disse terrorister til os«, siger han.
Sverige har sagt, at de ikke kan udlevere dem i henhold til svensk lov.
Vil spille Sverige og Finland ud mod hinanden
Deniz Serinci, der er Tyrkiet-ekspert og forfatter til flere bøger om landet, giver til Politiken følgende forklaringer på Erdogans udmelding:
For det første fremstår han som den stærke mand, der tør sætte Vesten og det kurdervenlige Skandinavien på plads. Hvis nogen brænder Koranen af eller flirter med kurderne, må de ikke komme med i Nato, hvilket er populært i Tyrkiet op til det forestående valg.
For det andet sender præsidenten et signal til sit eget bagland om, at han ikke er interesseret i at skræmme Vesten og turisterne helt væk fra det økonomisk trængte Tyrkiet.
»Samtidig er det formentlig et forsøg på at spille Finland og Sverige ud mod hinanden. Erdogan gør sig hermed ikke uvenner med alle, og modsat Sverige har Finland ikke så mange kurdere at udlevere eller folk, der sætter ild til Koranen. Derfor er Finland anderledes end Sverige«, siger Deniz Serinci, der dog vurderer, at Tyrkiet på den anden siden af et valg til maj vil acceptere svenske Nato-medlemskab, hvis prisen er høj nok, og hvis USA lægger tilstrækkelig med pres på landet.
Mangler accept fra to lande
Alle lande med undtagelse af Ungarn og Tyrkiet har accepteret at optage Finland og Sverige. Ungarn ventes at sige ja til de skandinaviske lande i februar.
Regeringerne i Sverige og Finland har hidtil kørt parløb i sagen. I sidste uge sagde den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto, at Finland på et tidspunkt kan blive nødt til at beslutte, om Finland skal gå ind i Nato uden Sverige. Finland har en 1.300 kilometer lang grænse til Rusland.
Men Haavisto sagde dog også, at det ikke er aktuelt nu. Det er bedst, hvis Finland, Sverige og Tyrkiet fortsætter diskussionen om medlemskabet for at løse problemerne, sagde ministeren.
Senest på torsdag bliver Nato-medlemskab atter diskuteret på højeste niveau mellem Finland og Sverige. Det sker, når Sanna Marin, den finske statsminister, kommer til Stockholm for at mødes med statsminister Ulf Kristersson.
Ritzau/Politikens redaktion
fortsæt med at læse
